CL-sejr til Aalborg Håndbold

Aalborgenserne vandt 28-24 over slovenske Celje.

Aalborg Håndbold mødte i dag hjemme i Jutlander Bank Arena slovenske Celje i Champions League.

Og det blev til en hjemmesejr på 28-24 til aalborgenserne, som allerede inden dagens kamp var sikret en plads i ottendedelsfinalen.

Aalborg Håndbold kunne gå til pausen med en føring på 13-9, men slovenerne kom bedre med i anden halvleg, hvorefter Aalborg Håndbold satte en slutspurt ind, som sikrede holdet sejren.

Aalborg Håndbold, der aktuelt ligger nummer fire i gruppen, skal i næste kamp på lørdag ude møde PPD Zagreb, som ligger sidst i gruppen, så Aalborg Håndbold må siges at være favoritter i den kamp.

 

 

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland