Dansk Byggeri: Aalborg bør gøre mere for virksomhederne
Foto: arkivfoto
Aalborg Kommunes erhvervsvenlighed falder. Thisted Kommune klarer sig bedst i Nordjylland, og Vesthimmerland falder mest i ny undersøgelse.
Det står sløjt til med erhvervsvenligheden i Nordjylland. Seks af regionens 11 kommuner er dumpet nedad på Dansk Byggeris rangliste over erhvervsvenlighed i 2018. Kommunerne ligger nu i den helt tunge ende blandt de 30 mindst erhvervsvenlige kommuner i Danmark.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Det er blandt andet Vesthimmerland, Jammerbugt og Læsø kommuner, der har taget et gevaldigt dyk ned ad listen siden sidste analyse i 2017.
Der er dog lyspunkter. Thisted er en meget erhvervsvenlig kommune og ligger i top 10 på en samlet sjetteplads i Danmark. Kommunen har forbedret sig hele 15 pladser siden sidste år. Brønderslev er har også taget et hop op ad listen med 26 pladser helt præcis til en 54. plads.
Kommune |
2017 |
2018 |
Ændring |
Thisted |
21 |
6 |
15 |
Morsø |
35 |
29 |
6 |
Hjørring |
38 |
30 |
8 |
Brønderslev |
80 |
54 |
26 |
Vesthimmerland |
33 |
61 |
-28 |
Frederikshavn |
75 |
75 |
0 |
Mariagerfjord |
69 |
78 |
-9 |
Jammerbugt |
61 |
79 |
-18 |
Aalborg |
77 |
82 |
-5 |
Læsø |
57 |
84 |
-27 |
Rebild |
76 |
91 |
-15 |
- Der er grund til at ønske tillykke til Thisted, som er et forbillede for de øvrige kommuner i Nordjylland. Erhvervsvenlighed handler om prioriteringer, og Thisted har forstået at skrue på de rigtige knapper for at give gode vilkår for virksomhederne, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.
Thisted Kommune er bliver fremhævet for sin erhvervsvenlighed, fordi det eksempelvis er gratis for virksomhederne at få behandlet en byggesag, og sagsbehandlingstiden er kort. Kommunen anvender ikke uddannelsesklausuler og har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Derudover er de kommunale anlægsinvesteringer steget, og der er kommet flere virksomheder til kommunen.
Aalborg Kommune rutsjer nedad
Aalborg lå i den tunge ende af Dansk Byggeris rangliste sidste år, og rutsjeturen fortsætter i år, hvor kommunen med landets fjerdestørste by er rykket fra en plads som nummer 77 til en plads som nummer 82 ud af de 98 kommuner.
- Det er trist at se, at en så stor og vigtig kommune som Aalborg er så lidt erhvervsvenlig. Det er ikke i orden at rode rundt i bunden, når andre storbykommuner som Odense og Århus er i stand til at gøre det meget bedre, og begge ligger i den bedste tredjedel som nummer 36 og 42. Jeg ser frem til at mødes med kommunen til en snak om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at forbedre vilkårene for virksomhederne, siger Henrik Holm fra Dansk Byggeri Nordjylland.
Aalborgs dårlige placering på Dansk Byggeris rangliste over kommunernes erhvervsvenlighed skyldes blandt andet, at behandlingstiden for byggesager er steget. Det samme er tilfældet for administrationsgebyret for erhvervsaffald, og samtidig får kommunen færre nye ledige i arbejde, mens antallet af private virksomheder i kommunen er faldet i forhold til sidste år.
Dansk Byggeri har i syv år taget temperaturen på de danske kommuners erhvervsforhold og udarbejdet en rangliste over erhvervsvenlighed.
Hvad er erhvervsvenlighed?
Analysen er baseret på 30 forskellige parametre fordelt på syv overordnede temaer, der alle viser, hvor erhvervsvenlige, de enkelte kommuner er.
Temaerne er: byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser.