Jan tom for ord
En rundvisning på et kvarters tid gjorde indtryk.
Onsdag indvies et nyt sorteringsanlæg hos Nordværk i Aalborg Øst, og her er flere borgere mødt op for med egne øjne at se, hvad der sker med de grønne madaffaldsposer, efter skraldebilen har hentet dem.
- Jeg vil da gerne se processen af, hvad der sker, når vi smider vores ting i de forskellige spande, som vi har stående derhjemme, siger Dorthe Lindholm fra Aalborg.
200 heldige borgere har været hurtige til at tilmelde sig, og de bliver i mindre hold vist rundt i det nye sorteringsanlæg.
Her kommer de helt tæt på den seneste teknologi inden for affaldssortering.
De sorte poser og alt andet affald ryger videre på forbrænding, som det plejer, mens de grønne madaffaldsposer bliver opsamlet i en container.
- De bliver kørt ud til et anlæg, hvor de bliver lavet om til biogas, fortæller Nicolai Fog, der er driftsoperatør ved Meldgaard Miljø.
VIDEO: Se indslaget herunder:
Tom for ord efter rundvisning
Alt madaffald i de grønne poser i Aalborg Kommune bliver fra nu af kørt til et anlæg i Frederikshavn, hvor det altså bliver omdannet til biogas og gødning på landbrugsjord.
Ingen andre steder i landet findes der et madanlæg magen til. Og husejerne slipper for at få flere containere i indkørslen, da madaffald blot skal i samme beholder som restaffald.
Hos Meldgaard Miljø, der har påført sorteringsanlægget, at borgerne nu bare bliver bedre til kun at smide poser med knude på i restaffaldscontainerne.
- Dét, der giver de fleste problemer, er jo sådan set haveslanger, garnnøgler, alle former for reb, snor og fiskenet, lyder det fra projekt- og produktionsleder hos Meldgaard Miljø, Sebastian Madsen.
Rundvisningen er forbi efter et kvarter, og den har sat sine spor.
- Det giver mening at sortere alt det, man har hjemme i køkkenet. Jeg er helt tom for ord, sådan en oplevelse har jeg fået. Jeg er blevet klogere på det her, lyder det fra en forbløffet Jan Tørning fra Aalborg.