I et skovbryn tæt ved Sebbersund har arkæologer gjort et historisk fund - et fund der går helt tilbage til Christian 4.
To nordjyske mænd gjorde sidste efterår noget af et fund i et skovbryn på en mark nær Sebbersund ved Nibe. Da deres metaldetektorer pludselig gav udslag, og jorden blev undersøgt nærmere, dukkede 30 sølvmønter nemlig op.
Onsdag i denne uge - knapt et år efter det oprindelige fund - kunne arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum endelig komme ud og undersøge fundet nærmere - og her blev sølvskatten mere end fordoblet, så der i alt nu er fundet godt 80 sølvmønter på marken.
Har ligget i jorden i 400 år
De historiske sølvmønter har siden vist sig at være omkring 400 år gamle - fra første halvdel af 1600-tallet. Det var i den periode kongen i Danmark hed Christian - og var den fjerde af sin slags.
Christian 4. var en konge, der i høj grad førte Danmark i krig, men da sølvskatten fra Sebbersund blev gravet ned, var det nok nærmere på grænsen af fredstid. Det er i hvert fald den historiske vurdering fra Nordjyllands Historiske Museum.
Den yngste af mønterne stammer fra 1631, og det var på den tid, at Christian 4.'s engagement i Trediveårskrigen sluttede. Det ellers besatte Jylland blev givet tilbage til Danmark, og de kejserlige tropper fra Tyskland trak sig tilbage. Den nedgravede skat kan, vurderer arkæologerne, have en relation til troppernes tilbagetrækning - eller til et efterspil som følge af deres tilstedeværelse.
- Men vi ved jo ikke noget med sikkerhed, men vi kan jo gætte på, at det hænger sådan sammen, siger arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Christin Klinge, som har været med ude for at undersøge fundområdet nærmere.
Hvad kan være danefæ?
Herunder følger de gældende kriterier for danefæ.
Nationalmuseet arbejder løbende med danefækriterierne. Kriterierne der vedrører sjældenhed og kulturhistorisk værdi, justeres i forhold til det allerede indkomne genstandsmateriale.
Men det betyder ikke at genstande, der ikke opfylder danefækriterierene, er uinteressante i en museal sammenhæng. Genstande der ikke kan erklæres for danefæ, kan meget vel have stor interesse og betydning for lokalmuseerne og deres arbejde med at bevare, belyse og formidle den lokale kulturhistorie. Det er fortsat vigtigt at finderne og lokalmuseerne løbende ser på fundene sammen.
Nationalmuseet vil derfor opfordre findere til altid at kontakte lokalmuseerne, når de finder kulturhistoriske genstande, også selvom de ikke opfylder danefækriterierne.
Danmarks Oldtid
- Guld – alle genstande af guld er danefæ.
- Sølv – alle genstande af sølv er danefæ (med undtagelse af enkeltfundne smelteklumper og dråber).
- Bronze - Bestemmelige fibulaer er danefæ. Genstande med ornamentik eller indlægning (f.eks. emalje) kan være danefæ. Ubestemmelige, uornamenterede bronzegenstande er ikke danefæ. Smelteklumper, barrer og lignende værkstedsaffald tages ikke som danefæ.
- Bly - støbemodeller til vikingetids smykker og vægtlodder med stempeldekoration eller indlægning af emalje, forgyldt bronze o. lign.(irske lodder) er danefæ. Uornamenterede vægtlodder og andre udekorerede genstande af bly og tin er ikke danefæ.
- Jern - Helt usædvanlige og velbevarede stykker af jern kan være danefæ. Udekorerede våben, værktøj, rideudstyr og uornamenterede vægtlodder er ikke danefæ.
- Sten - genstande af importeret stenart og halvædelsten er danefæ. Udekorerede stenredskaber er ikke danefæ.
- Andre materialer - særligt sjældne genstande af glas, tekstil, tand, ben, træ, flint og keramik kan være danefæ. Ravsmykker er normalt danefæ.
- Depotfund og skatte - genstande, der indgår i samlede skattefund, er danefæ uanset materialet.
- Genstande med runer anden skrift og indridset ornamentik er altid danefæ. Dog er potteskår med dekoration normalt ikke danefæ.
- Menneskeknogler – kranier og skeletdele fundet i moser og vådområder (moselig) er danefæ.
Middelalder og Renæssance
- Guld – Alle genstande af guld fra middelalder eller renæssance er danefæ.
- Sølv – Alle genstande af sølv fra middelalderen er danefæ (med undtagelse af enkeltfundne smelteklumper og dråber). Hele eller næsten hele genstande fra renæssancen med indskrifter og ornamentik kan være danefæ. Sølvgenstande fra nyere tid er kun i sjældne tilfælde danefæ.
- Bronze – Hele genstande med ornamentik eller indskrift/mærke eller af anden særlig karakter (f.eks. indlagt med emalje) kan være danefæ. Uornamenterede bronzegenstande og fragmenter af bronzeobjekter er ikke danefæ. Brugsgenstande af bronze som fx taphaner, almindelige nøgler og hængelåse, knivskedebeslag og dupsko af bronzeblik, inklusive såkaldte vendiske knivskedebeslag, knivendedupper/mellemstykker, simple remspænder, salmebogsbeslag og lignende samt værkstedsaffald tages ikke som danefæ.
- Bly og tin – Vægtlodder af bly kan være danefæ, hvis de har speciel dekoration eller udformning, som daterer stykkerne til middelalderen . Pilgrimstegn og middelalderlige genstande med indskrift er danefæ. Hele smykker af tin-/blylegering kan være danefæ. Bordtøj af tin fra senmiddelalder og renæssance kan være danefæ. Tenvægte af bly, ubestemmelige klædeplomber og yngre klædeplomber, eftermiddelalderlige bomærkesegl af bly og lignende tages ikke som danefæ.
- Jern – Hele og usædvanligt velbevarede stykker, primært våben fra middelalderen og renæssancen kan være danefæ. Øvrige genstande af jern er ikke danefæ.
- Sten – Ædelstene og ”halvædelstene” fra middelalder og renæssance er danefæ. Genstande af andre stenarter, f.eks. importeret porfyr (rejsealter), klæbersten, kan være danefæ.
- Andre materialer – Unikke eller særligt sjældne genstande af rav, tand, ben, træ, glas og keramik eller tekstil kan være danefæ.
- Depotfund og skatte – Genstande, der indgår i samlede skattefund eller samlede vragfund fra middelalder og renæssance, er danefæ uanset materialet.
- Genstande med runer er altid danefæ. Genstande med latinske bogstaver (minuskler eller majuskler) kan være danefæ, jf. ovenfor.
Møntsamlingen
- Mønter af guld uanset alder
- Alle mønter fra oldtid, vikingetid og middelalder (fra 1536 og før)
- Større sølvmønter, f.eks. dalermønter, fra efter 1536
- Mønter i skattefund uanset alder (flere mønter nedlagt sammen)
Hverdagsmønter - i ringe stand
De to detektorjægere kan nu se frem til danefæsgodtgørelse, men hvor meget de får for deres fund, kan Christian Klinge fra Nordjyllands Historiske Museum ikke udtale sig om. Det er op til Nationalmuseet at vurdere.
Noget han kan udtale sig om er selve mønterne, som desværre ikke er i den bedste stand.
- Men de har altså også ligget i jorden i 400 år, og de har været udsat for en del landbrugsarbejde gennem årene, fortæller arkæologen, der var med til at finde mønterne spredt ud over et mindre område i skovbrynet.
- Der er blevet pløjet henover dem flere gange, så vi har ikke på den måde fundet det hul de blev gravet ned i for 400 år siden, men ud fra den måde de var spredt, tør jeg godt, inden for to meter, pege på den plet, hvor de blev gravet ned, fortæller han videre.
Der er tale om en skat af det Christian Klinge kalder hverdagsmønter. Det er datidens énkroner og tokroner, og selvom det bestemt ikke er så fornemt som at finde en stor skat af de fineste mønter, er det et historisk vigtigt fund.
- Det er de mønter, man brugte til daglig, og selvom den her skat består af ret mange mønter, så siger det noget om møntcirkulationen i samfundet, omløbstiden og generelt noget om brugen af mønter i første halvdel af 1600-tallet. Det er et fund, der kan være med til at nuancere vores fælles historie.
