Seneste nyt:

Ditte bruger sin stemme som influencer og samler tusindvis af kroner ind til fordel for kræftramte børn

Rekorden for flest indsamlede penge i 'Kræft er ikke for børn-kampagnen' blev her til aften slået af en nordjysk influencer.

Ditte Estrup fra Arden lever af at være influencer, og til dagligt følger mere end 100 tusind hendes liv på Instagram. I år er hun en af de 14 ambassadører i 'Kræft er ikke for børn-kampagnen', som er en særlig indsats, Kræftens Bekæmpelse står bag for fjerde år i træk.

quote Via mit medie har jeg en stemme, og den skal jeg selvfølgelig bruge til at gøre en forskel

Ditte Estrup, influencer

Hvert år rammes 380 børn og unge i Danmark af kræft, mens 10 tusind børn årligt oplever, at en af deres forældre rammes af sygdommen. De tal er, ifølge Ditte Estrup, skræmmende, og derfor har influenceren, der selv er mor til to, valgt at samle penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

- Det er vigtigt for mig at bidrage, fordi hvert år rammes alt for mange børn og unge af den her forfærdelige sygdom. Via mit medie har jeg en stemme, og den skal jeg selvfølgelig bruge til at gøre en forskel, udtaler hun.


Sætter ny kampagnerekord 

Ditte Estrup og de 13 øvrige ambassadører har hver deres online indsamling. Indtil i dag var sidste års ambassadør Pernille Teisbæk den, der havde samlet flest penge ind. Nemlig 131.000.

Men rekorder er til for at blive slået. Særligt når formålet er godt. Torsdag aften til et indsamlingsevent i Gistrup skete det så. Her overgik Ditte Estrup rekorden, og i skrivende stund har hun indsamlet knap 144.000 kroner. 

- Jeg er rørt og stolt over, at folk støtter op om det her, lød det fra Ditte Estrup, kort før rekorden var slået.

Influenceren har solgt lodder og lavet aktioner for at få samlet penge ind. Det har blandt andet været muligt for folk at byde på en Mulberry-taske.

Indsamlingen slutter søndag, og du kan følge med i, hvor mange penge Ditte Estrup indsamler her.


fokus.. på minkens fremtid

Minkavlerne fik en undskyldning af Statsministeren – men de er ikke tilfredse

Media Drop 010722 2632 ibch

play Det begyndte på et gadehjørne i Skagen – nu spiller Dorthe Gerlach på hovedscenen

010722 Skagen Festival

Nu spiller musikken i Skagen og Nibe

Festivalgæster

gallery De nordjyske festivaler er tilbage for fuld musik – og gæsterne elsker det

fokus.. på minkens fremtid

Minkavlerne fik en undskyldning af Statsministeren – men de er ikke tilfredse

Media Drop 010722 2632 ibch

play Det begyndte på et gadehjørne i Skagen – nu spiller Dorthe Gerlach på hovedscenen

Til forsiden

Til forsiden