Drømmen er gået i opfyldelse: Kræftramt familie åbner restaurant

Når et familiemedlem bliver ramt af alvorlig sygdom, kan livet let gå i stå, men sådan er det ikke for familien bag restauranten Lille Nyhavn i Nørresundby.

- Det er noget vi har snakket og drømt om, når vi har siddet juleaften og drømt om fremtiden.

Maiken Camilla Nielsen er uddannet kok. 

quote I stedet for at snakke om hvad lægen sagde, om hvornår der er scanning og sådan noget, så taler vi om, hvornår der kommer levering af mere øl. 

Maiken Camilla Nielsen, køkkenchef, Lille Nyhavn, Nørresundby. 

Siden august har hun sammen med sin familie drevet restauranten Lille Nyhavn i Nørresundby. 

Beslutningen om at skabe en fælles arbejdsplads for hele familien blev taget efter at mor, Anne Rudbeck, i sommeren 2018 fik konstateret en sjælden kræftsygdom, der spredes til hele kroppen gennem nerve- og hormonsystemet.

Kræften er uhelbredelig, men lægerne kan stoppe udviklingen af sygdommen, der har ramt den 46-årige aalborgenser.

Og sygdommen blev altså starten på et helt nyt gastronomisk eventyr for familien.

- Jeg har slet ikke tid til at være syg og ikke tid til at dø nu. Så jeg valgte at sige, at jeg ikke vil sætte mig ovre i hjørnet og være ked af det, men i stedet udrette noget og komme videre i livet, siger Anne Rudbeck til TV2 Nord. 

Det er klassiske danske retter, der præger menukortet hos Lille Nyhavn.
Det er klassiske danske retter, der præger menukortet hos Lille Nyhavn.
Foto: Daniel Mikkelsen

Tiden er kostbar

Den daglige drift af Lille Nyhavn står Maiken Camilla Nielsen og hendes søster for. 

quote Vi gør det, vi kan hver og især, det er ikke hver dag, mor kan hjælpe, men så kommer hun bare og smiler og skaber god stemning i stedet for.

Maiken Camilla Nielsen, køkkenchef, Lille Nyhavn, Nørresundby. 

- Vi gør det, vi kan hver og især, det er ikke hver dag, mor kan hjælpe, men så kommer hun bare og smiler og skaber god stemning i stedet for, fortæller Maiken Camilla Nielsen, der er køkkenchef på Lille Nyhavn.

Anne Rudbeck har også stadig nogle timer på sit arbejde, men er stort set forbi Lille Nyhavn hver eneste dag.

Købet af restauranten har kunne lade sig gøre, da Anne Rudbeck har fået udbetalt forsikringspenge i forbindelse med sin sygdom.

- Jeg er stolt af at kunne give det til mine børn. Hele idéen er, at de tre søskende har noget sammen, og at vi kan give dem det sammen. Forhåbentlig kan det knytte dem tæt sammen fremover, fortælle Anne Rudbeck. 

Også far og lillebror hjælper til i restauranten.

- Det er dejligt med noget nyt at gå op i for alle i sådan en svær situation, som vi står i. Jeg tror, at det har givet os alle en hel del, siger Peter Nielsen, der er alderspræsident i familien, til TV2 Nord. 

VIDEO: Kom med ind tur indenfor på restaurant Lille Nyhavn. 

Maiken Nielsen er ovenud lykkelig for, at familien har valgt at få den bedste ud af den ellers triste situation.

- Det betyder jo alt, det er en sindssyg stor gave, at vi har fået, jeg har aldrig været tættere på min familie, jeg er sammen med dem i døgndrift, siger Maiken Camilla Nielsen. 

Tanker flyttes

Arbejdet ved at drive en restaurant betyder mange bolde i luften, og det hjælper familien med at flytte fokus væk fra sygdommen.

- I stedet for at snakke om hvad lægen sagde, om hvornår der er scanning og sådan noget, så taler vi om, hvornår der kommer levering af mere øl, siger Maiken Camilla Nielsen.

Forretningen kører langt over forventning, og i denne uge har familien samlet ind til Knæk Cancer.

Torsdag aften serverer Lille Nyhavn en særlig menu, hvor alle råvarerne er doneret fra deres normale leverandører.

Personalet arbejder gratis og alle indtægter går til Knæk Cancer.

Efter spisningen er der auktion, hvor gæsterne kan byde på forskellige genstande, for eksempel en ishockey-trøje fra Aalborg Pirates med alle spillernes signaturer. 


Seneste nyt

fra Nordjylland