E45 var spærret efter trafikuheld
Foto: René Ryom (Arkiv)
Fredag morgen har en trafikulykke været skyld i kø på E45 motorvejen i nordgående retning.
Omkring klokken 07.00 fredag morgen skabte et trafikuheld masser af kø på E45. En bilist mistede herredømmet og kørte ud i autoværnet. Derefter ramte han en anden bilist.
Ulykken skete i motorvejens nordgående retning mellem Hobro N og rasteplads Senhøj Øst.
Motorvejen har været helt spærret af, men klokken 7.37 blev der åbnet op for det ene spor, så bilisterne igen kan passere. Omkring klokken 08.15 blev det lukket op for begge spor. Dog vil det tage tid at afvikle køen.
- Vi forventer, at oprydningsarbejdet er færdigt om en halv times tid, men der går nok i hvert fald en time, før køen er afviklet, siger Karin Kildetoft, der er vagthavende ved Vejdirektoratet.
Ingen af de involverede parter er tilsyneladende kommet noget til. Det oplyser Mogens Hougesen, Vagtchef ved Nordjyllands Politi.