Efter oprykningsfest: Det vil AaB-chef i Superligaen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Man skal som AaB-fan ikke forvente, at klubben henter store profiler til.
For knap en uge siden kunne AaB endelig juble, efter man havde misset flere gyldne muligheder for at sikre sig oprykningen.
Koldings sejr over Fredericia betød nemlig, at nordjyderne rykkede op i Superligaen, hvilket var klubbens primære mål fra starten af sæsonen.
- En oprykning er aldrig nem eller garanteret, hvilket der er mange eksempler på, og den fælles præstation skal vi som klub bygge videre på, udtaler AaB-sportsdirektør Ole Jan Kappmeier i en pressemeddelelse.
Utilfredshed blandt fansene
Det har dog været en bumpede vej dertil.
AaB-fansene har nemlig været utilfredse med flere ting, efter de tyske investorer valgte at udvide sin kapital, så man blev aktiemajoritet i den nordjyske fodboldklub.
- Vi gennemgik en stor udskiftning i truppen og på andre områder omkring holdet. Denne udskiftning var nødvendig for at styre klubben tilbage på sporet både sportsligt og økonomisk og for at fremme genopretningen i løbet af de næste par år, fastslår Ole Jan Kappmeier.
Sportschefen referer blandt andet til, da man fyrede den daværende talentchef Jacob Larsen, hvilket gav anledning til utilfredshed blandt fansene.
Herunder kan de se, da AaB's fans indkaldte sportsdirektøren til et dialogmøde, efter man fyrede den daværende talentchef Jacob Larsen.
Vil investere i de unge
Derfor er ambitionerne for den kommende sæson også klar ifølge sportsdirektøren.
- Vores målsætning er i første omgang at sikre, at vi forbliver i 3F Superligaen. Den vej, vi har valgt, vil føre til succes, men den vil også have sine nedture undervejs. Vores strategi med fokus på at udvikle spillere fra vores eget akademi i samspil med dem, der kommer fra andre klubber, betyder også, at vi helt sikkert vil lave fejl, fordi der primært vil være tale om unge spillere, som er i en udvikling, konstaterer Ole Jan Kappmeier.
Man skal som AaB-fan af samme grund nokikke forvente, at der kommer store profiler til klubben inden den kommende sæson.
- Vi vil således investere endnu mere i AaB Akademiet, så vi kan bringe endnu flere af vores unge spillere igennem systemet, og samtidig er vi i gang med både at styrke infrastrukturen på Hornevej og staben omkring holdet, afslutter sportsdirektøren.