Mange får sig en grim forskrækkelse, når de kontakter a-kassen, fordi de gerne vil på efterløn. For ofte er det beløb, man kan få, noget lavere end forventet. Det fortæller sagsbehandler ved 3F Aalborg.
I 21 år har Alf Bent Jensen betalt ind til efterlønsordningen. Men da han valgte at gå på efterløn i starten af året, fik han sig en forskrækkelse – for efterlønnen bliver modregnet de opsparede pensioner man har, og for Alf betyder det, at han kun får udbetalt 5.400 kroner om måneden.
- Det var jo et voldsomt chok, jeg fik, dengang jeg hørte om den voldsomme modregning, der sker på min efterløn, siger han.
FAKTA
- Fuldtidsforsikret og mere end 3 år til pension: 19.083 kroner om måneden i efterløn.
- Fuldtidsforsikret og mindre end 3 år til pension: 17.766 kroner om måneden i efterløn.
- Er man født efter 1956 bliver op til 64 procent af udbetalingen af pensionen trukket fra efterlønssatsen.
- Fem ud af seks adspurgte a-kasser oplever, at modregningen i efterlønnen er et problem for medlemmerne. (HK, FOA, 3F, Dansk Metal og BUPL)
- Sammenlignet med 2011 er der i dag 57 procent færre nordjyder på efterløn.
Kilde: Jobindsats.dk, Borger.dk.
I mange år har Alf Bent Jensen arbejdet som postbud, og da tiden kom til at gå på efterløn, var det sagsbehandler Betina Kjeldsen ved 3F, der måtte bringe ham nogle dårlige nyheder.
For selvom han har ret til en efterløn på lidt mere end 17.000 kroner om måneden før skat, gør modregningsregler, at han kun får 8.700 før skat.
- Ja, man føler, man er blevet snydt i forhold til den aftale der var, da man gik ind i ordningen, mener han.
Borgere går grædende fra møder om efterløn
For at få økonomien til at hænge sammen har Alf sat sin pension til udbetaling - og han er ikke den eneste.
- Medlemmerne reagerer oftest ved, at de sidder med tårer i øjnene og de græder, når det virkelig går op for dem, hvordan økonomien ser ud. Der er mange, som vælger at sige, at det har de ikke råd til. Så de er nødt til at blive på arbejdsmarkedet et år endnu, fortæller sagsbehandler ved 3F Aalborg, Bettina Kjeldsen.
Modregningen kan betyde social ulighed - også senere, når personerne overgår til folkepensionen. Det mener en forsker på AAU.
- For de personer, der gerne vil på efterløn, er det her et stort problem. Også fordi den her modregning sker uanset, om man vælger at hæve sin pension eller ej. Så for dem, der er allermest nedslidte, er der faktisk ikke nogen anden vej end at bruge af sin pension før tid eller at fortsætte med at arbejde frem til folkepensionsalderen. Så det er et stort problem for dem, der gerne vil på efterløn, fortæller Jeevitha Yogachandiran Qvist, forsker ved AAU.
3F kalder på handling
Modregningen i efterlønnen er en del af aftalen om senere tilbagetrækning som VK-regeringen lavede med DF og Radikale Venstre i 2011. Hos 3F mener man, at problemet er så stort, at det er på tide at politikerne handler.
- Få da ændret den her enormt store pensionsmodregning. For den har jo stået på i halvandet år – den nye pensionsmodregning trådte i kraft i 2019 – og det har givet nogle voldsomme reaktioner ved vores medlemmer, siger Bettina Kjeldsen
Alf Bent Jensen føler sig nedslidt, og for hans vedkommende var der ikke megen tvivl om, at han skulle på efterløn – trods den lave ydelse.
- Incitamentet til at slippe for arbejdsmarkedet var så meget større, end det at jeg gik ned i indtægt, så det var et must.
FORSKER I TIDLIG TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET:
- Det er klart, at når de bliver modregnet så hårdt, så har det nogle konsekvenser for de folk, der gerne vil på efterløn. Den ene konsekvens er at man er nødt til at bruge af sin opsparede pension sideløbende med ens efterlønsperiode. Og det er penge, man havde tænkt først skulle bruges, når man rammer folkepensionsalderen. Så når man allerede begynder at bruge dem, så er det med til at underminere ens pensionisttilværelse, og man vil få svære ved at opretholde den levestandard man havde planlagt og set frem til, forklarer hun og uddyber:
- Fra forskning på området ved vi, at den måde man vælger at trække sig tilbage på, kan være med til at forme ens liv og tilværelse som pensionist efterfølgende.
Hvilke konsekvenser har det?
- For de folk, der ikke har mulighed for det, fordi de er nedslidte, vil det være nogle hårde og endnu mere nedslidende år at komme igennem, og det vil betyde, at man ikke få den afslutning på det lange arbejdsliv man har haft, som man ellers har håbet på, siger hun.
Vil antallet af personer, der oplever det som et problem, vokse?
- For de kommende årgange så vil en større andel have sparet mere arbejdsmarkedspension op i løbet af deres arbejdsliv, derfor vil de have en større pension og derfor vil flere og flere blive ramt af de her modregningsregler. Det bliver et problem så længe, vi har efterlønsordningen, og så længe de her modregningsregler stadig gælder.
Jeevitha Yogachandiran Qvist, forsker i social ulighed i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, Aalborg Universitet.