Efterlysning afblæst: Opmærksom borger fandt 12-årig dreng

Drengen er hjerneskadet og var derfor ikke i stand til selv at finde hjem.

Tirsdag bragte Nordjyllands Politi en efterlysning af en forsvunden, hjerneskadet dreng. Nu er han fundet af en opmærksom borger og genforenet med sin mor. Det oplyser politiet på Twitter.

-  Vi takker for de mange henvendelser og hjælp fra borgerne i forbindelse med eftersøgningen, skriver vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligere på dagen kunne vagtchef, Lau Larsen, fra Nordjyllands Politi oplyse, at den 12-årige dreng er hjerneskadet og derfor udfordret på sit sprog og ikke selv i stand til at finde hjem fra boghandleren på Hadsundvej i Vejgaard, 9000 Aalborg, hvor han befandt sig med sin mor inden sin forsvinden.

For klokken 16:20, i et kort øjebliks uopmærksomhed, gik drengen ud af døren, hvorefter hans mor ledte bekymret efter ham, inden hun tilkaldte politiet klokken 16:35.

- Han er godt gående, og han kan gå langt. Han bor i området, og sidste gang blev han fundet helt ude ved Aalborg Øst, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Drengen blev beskrevet som spinkel af bygning, iført en lys, grøn hættetrøje og med sort, kortklippet hår.

Derfor bad politiet alle borgere i området om at være opmærksomme og om at ringe 1-1-4, hvis de havde oplysninger i sagen.




Seneste nyt

fra Nordjylland