Efterlysning: Hvem er mistænkt til voldtægtsforsøg?
Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix
Nordjyllands Politi efterlyser mand, der menes at stå bag vold og voldtægtsforsøg.
Nordjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere mand, der muligvis står bag vold og voldtægtsforsøg på 20-årig kvinde.
En kvinde blev natten til søndag den 6. oktober udsat for et forsøg på voldtægt, mens hendes ven blevet slået ned og brækkede kæben. Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere mand på overvågningsbilleder, som man formoder at være gerningsmanden.
Voldtægtsforsøget fandt sted søndag d. 6. oktober 2019 kl. ca. 06.15 på et offentligt toilet i Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg.
Den 20-årige kvinde og hendes 26-årige ven havde forinden i forbindelse med en bytur i Jomfru Ane Gade mødt gerningsmanden, som beskrives som:
Mand
Arabisk af udseende
20-25 år
Cirka 170 cm høj
Muskuløs af bygning
Kort sort hår (lidt længere hår i toppen)
Sort fuldskæg (evt. kort/trimmet skæg)
Taler dansk.
Omkring klokken seks søndag morgen opholdt den 20-årige kvinde, hendes 26-årige ven og gerningsmanden sig i Jomfru Ane Gade uden for restaurationerne, som alle havde lukket kort forinden.
Da den 20-årige kvinde skulle bruge et toilet, tilbød gerningsmanden, at han kunne vise vej til et toilet. Efterfølgende gik de alle tre fra Jomfru Ane Gade til toilettet ved Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg.
Da de kom til toilettet, forsøgte gerningsmanden ved hjælp af vold at tiltvinge sig samleje med den 20-årige kvinde. I forbindelse med dette blev kvindens 26-årige ven udsat for vold, der resulterede i, at han brækkede kæben. Herefter opgav gerningsmanden sit forehavende, og han flygtede fra stedet i ukendt retning.
- Hvis man genkender den mistænkte, så skal man straks ringe til os på 114, siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Carsten Straszek, ligesom han opfordrer alle med oplysninger i sagen om at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.
Politiet sidder klar på telefon 114.