Efterlyste Thomas fundet i god behold

33-årige Thomas Østergaard, der blev meldt savnet søndag aften, er fundet i god behold.

Nordjyllands Politi efterlyste søndag aften den 33-årige Thomas Østergaard, der havde forladt sin bopæl i Aalborg. Ifølge politiet havde han været i nedtrykt sindstilstand, da han gik hjemmefra fredag morgen. Siden havde ingen set ham.

Mandag formiddag kan vagtchef Bruno Brix hos Nordjyllands Politi heldigvis meddele, at Thomas Østergaard er fundet i god behold. 

- Nordjyllands Politi takker for hjælpen til de personer, der har deltaget i eftersøgningen, skriver Bruno Brix i en pressemeddelelse med tilføjelsen:

- Nordjyllands politi har ikke yderligere informationer til sagen.

Thomas Østergaard blev også meldt savnet af sin søster Lotte Østergaard på Facebook i et opslag, der 18 timer senere er blevet delt mere end 3000 gange.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland