Ekstra arbejdskraft kaldt ind: Kiosk er propfyldt med pakker

Kioskejer oplever, at der i år er endnu flere pakker efter Black Friday. Han beder om, at man henter sine pakker i god tid.

I dag har Net-Kiosken hyret ekstra personale ind. Faktisk er der to ekstra medarbejdere i butikken for at sørge for at uddele pakker til kunderne.

quote Vores store bøn til folk er, at folk kommer og henter deres pakker hurtigst muligt og ikke venter så de kan hente pakker fra flere forskellige leverandører

Gert Larsen, Indehaver af Net-Kiosken

Det har været nødvendigt efter den store handelsdag Black Friday i år er blevet fordelt over flere dage, for at undgå at folk stimler for meget sammen. Den coronasikre strategi har indtil videre betalt sig på nettet. Ifølge betalingsselskabet Nets er nethandlen i dagene op til Black Friday mellem 30 og 60 procent højere end sidste år – og et af de steder, hvor pakkerne fra nethandlen vælter ind er ved Netkiosken i Aalborg.

Hvordan er situationen? 

FAKTA

En opgørelse fra NETS for de 100 største webshops i Danmark viser, at danskerne har handlet rekordmeget i hele Black Friday-ugen. Selve fredagen forløb mere stille men hen over hele ugen er salget steget med 20 procent sammenlignet med samme tid sidste år. Det skriver NETS i en pressemeddelelse.

- Den er jo voldsom. Det er jo store mængder, der kommer. Det er mellem 400 og 500 pakker, der ankommer dagligt - plus et stort antal, der bliver indleveret, som skal sendes. Det har nok taget os lidt på sengekanten med hensyn til corona og den vækst, der har været i antallet af pakker, fortæller indehaver Gert Larsen. 

- Vi gør vores yderste for at kunne klare presset. Men på grund af corona kan vi ikke have fem mand gående bag disken for at udlevere pakker, men vi gør vores bedste. Vores store bøn til folk er, at folk kommer og henter deres pakker hurtigst muligt og ikke venter så de kan hente pakker fra flere forskellige leverandører. 


Seneste nyt

fra Nordjylland