Eleverne fra Tornhøjskolen gik højt op i at løbe penge hjem, så børnene i Nepal kunne komme i skole igen. Foto: Tornhøjskolen

Børnene løb runder af 400 meter på banen ved Tornhøjskolen. Foto: Tornhøjskolen

En dreng spiller fodbold uden for skolen. Foto: Tornhøjskolen

Børnenes fremtid lå reelt set i ruiner, men nu kan de genoptage skolearbejdet. Foto: Tornhøjskolen

1 af 4

Engagerede Tornhøj-elever løb penge ind til skole i Nepal

Tornhøjskolen har fået nyt klasselokale - i Nepal. Pengene til byggeriet samlede eleverne selv ind ved Skolernes Motionsdag i 2015.

På Tornhøjskolen i Aalborg Øst har eleverne i den grad hjertet på rette sted. Da et jordskælv ramte Nepal hårdt i 2015, tog eleverne initiativ til at samle penge ind, så de kunne hjælpe med at genopbygge landet.

Indsamlingen foregik på Skolernes Motionsdag i efteråret 2015, hvor bydelsprojektet i Aalborg Øst, Cool East, blandt andet donerede penge for hver runde, børnene løb på banen ved Tornhøjskolen.

Og nu har eleverne så fået det synlige bevis på deres anstrengelser. ”This classroom was built with support from Tornhøjskolen and Cool East”. Sådan lyder et skilt på facaden af skolen i Gaurishankar i Nepal, som netop er blevet genopbygget efter jordskælvet i april 2015 - og her har eleverne altså æren for et af klasseværelserne.

Et skilt på den genopbyggede skole markerer indsatsen. Foto: Tornhøjskolen

​- Alle eleverne var helt stille, da vi viste dem billeder af de her børn ovre på den anden side af kloden, hvis fremtid lå i ruiner, men som nu kan gå i skole igen. Det rørte bare vores elever helt vildt og gav dem en fed fornemmelse af at kunne hjælpe, siger Lars Bonde, der er initiativtager til indsamlingen og lærer på Tornhøjskolen.

Der blev i alt doneret 15.700 kroner fra Cool East og de øvrige sponsorer, som dækkede udgifterne til et nyt klasselokale for børnene i Gaurishankar.

Skolen i Nepal har rejst sig fra ruinerne ved hjælp af velgørenhed.  Foto: Tornhøjskolen

  Foto: Tornhøjskolen

 Cool East

Cool East er et bydelsprojekt, der skal øge stoltheden og glæden ved at bo, leve og arbejde i Aalborg Øst, Nordjyllands hurtigst voksende erhvervsområde.
Aalborg Havn er hovedsponsor i Cool East.
Cool East har eksisteret siden 2015.