En særlig tro og et ivrigt diskuteret hørehandicap har været med til at skabe en nordjysk succeshistorie.
Hun kom på landsholdet som 14-årig.
Nu er hun netop stoppet.
Og det har kostet meget arbejde at slå igennem i så lille en sport, som kvindeishockey fortsat er.
Pengene er ikke i nærheden af, hvad de er på herresiden.
Men drømmen har været at lave af ishockey.
Det har hun formået. Også selvom det har betydet et job ved siden af.
Ikke et kontorjob, men som underviser på sportsgymnasiet i Stockholm, så skøjterne var på hele dagen.
Vendte handicap til fordel
- Nu er hun så heldig at være en lynende intelligent ishockeyspiller. Det er dér, hun kunne differentiere sig. Det kommer sig også af hendes høreapparater, og at hun er hørehæmmet, har brormand sagt til BT.
Selv tøver den 32-årige Brynås-spiller heller ikke, hvis man spørger, hvem der er Danmarks bedste kvindelige ishockeyspiller - nogensinde.
Og nej, hun svarer ikke Line Baun Danielsen.
Meritterne siger også en del. Hun er eksempelvis stadig i top 10 over flest point nogensinde i den stærke svenske række.
Hun er rekordholder på det landshold hun førte til et historisk OL.
- Jeg ved godt, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan, lyder det prompte fra Josefine Jakobsen, som er kvinden bag ovenstående meritter.
- Og jeg synes også, at jeg har bevist, at jeg er en af de bedste i hvert fald, svarer hun selv i Tredje Halvleg, da hun bliver spurgt: Hvem er den bedste?
Tidligere har storebror Julian Jakobsen været forbi samme program, og han har tøvet ligeså lidt med de rosende vendinger om søsterens talent.
Hendes spilintelligens er uden sidestykke, mener han.
Fra gangen i Klarup til ishockey-historie
Men hvad er det egentlig, der gør den så særlig – og hvor er det, at høreapparaterne kommer ind i billedet, der skal tegne ”Danmarks bedste nogensinde?”
- Det (spilintelligens, red.) handler jo om, at du læser en situation, før alle andre gør. Det er sådan nogle ting med at være et skridt foran alle andre, forklarer Josefine Jakobsen om sin spilintelligens, som brormand altså mener er dopet med hendes hørenedsættelse.
Hun er dog hurtig til at rose sine mentorer, fra da hun trådte sine første skøjter i hallen på Øster Allé i Aalborg.
- Jeg ved, at jeg havde gode skøjtetrænere, da jeg startede her i Aalborg. Er du dygtig på skøjter, så kan du også gøre alle de andre ting samtidigt.
Hun har altid rost sine forældre til skyerne. Også selvom hun som en af de få i ishockey-verdenen ikke selv har fædrene ophav, der har gjort sig på isen.
Alligevel har både hun og Julian skrevet hockeyhistorie med OL-deltagelse.
En lige linje fra hjemme i Klarup, hvor hun kunne spille med bror i gangen med knuste billedrammer og ravage som resultat:
- Jeg synes faktisk ikke, det har været så slemt, siger Josefine Jakobsen med et smil.
- Min mor har stadig turde hænge billeder op ude i gangen, husker hun.
Ikke et problem
Øvelse – og knuste billeder på væggen - gør mester. Og sammen med den nedsatte hørelse, drev det Josefine Jakobsens spil videre. Det lægger hun ikke skjul på.
Men hvor meget hørenedsættelse er der reelt tale om?
Josefine Jakobsen har høreapparaterne på under hjelmen.
- Det skal jeg! lyder det.
Spiller hun uden, kan hun ikke høre noget, så simpelt er det.
- Når jeg tager dem af, kan jeg, hvis du sidder og snakker ind i mine ører, godt høre noget. Men så har jeg brug for at læse læber også.
Den 32-årige afviser dog, at der er kommet for meget fokus på netop det.
- Spørger folk, så svarer jeg.
- Det er jo klart, der har været nogle artikler - også i Sverige – hvor det ligesom også er for at sætte fokus på for børn og unge, at selvom du har et høretab eller et handicap, så er alt muligt.
- Og det vil jeg jo gerne være med til at sætte fokus på, slutter hun.
