Ét bad om ugen er nok
Foto: Nicolai Styrishave
Badet holder åben fra 7-20
Festivalstemning har ramt Nibe. For mange af gæsterne betyder det, at hygiejnen er gået fløjten.
Der er fredag, og for de gæster, der har købt billet til hele festivalen, betyder det, at Den Lille Fede nu har rundet halvvejsmærket. Og så er det vist på tide at få et bad.
- Nu tager vi lige et bad, og så kan vi godt klare os to dage mere, siger Trine Østergaard.
Hun er en af de mage piger og drenge, der står i kø for at benytte teltpladsens overdimensionerede badeværelse. Her kan man få sig et velfortjent bad. På festival er alt ok, så at der ikke ligefrem bliver badet hver dag, betyder ikke så meget.
En anden af de piger, der står i kø er Nanna Hall. For hende betyder det ikke så meget, at hun så skal stå i kø og dele bad med mange andre piger.
- Sådan er det jo. Det er en del af det at være på festival, så det tager jeg meget oppe fra og ned, siger hun.