- Farver er det livligste, jeg ved: Forår og vitaminindsprøjtninger i Aalborg

Vinteren kan føles lang og med en lidt grå start på foråret trænger vi vist til lidt forårkulør. Lørdag åbnede den store kunstudstilling "Aalborg i farver", hvor 50 kunstnere fra hele landet udstillede deres farverige værker.

- Nu kommer fuglene igen. 

Sådan synger Alberte i sangen lyse nætter, og det er marts også altid med til at repræsentere. Overgangen fra vinter til forår.

Og på messen "Aalborg i farver" er der meget højt humør, da 50 kunstnere fra hele landet udstiller deres meget farverige værker. 

- Det er en vitaminindsprøjtning at komme herud. Man føler nærmest, at man kommer ind i solskin, siger Tania Larsen Kvist fra Aalborg og fortsætter:

- Det er fuldstændig fantastisk at komme ind i et sted som her, og mærke alle kunstnernes engagement og se deres store talent. Man kan jo ikke lade være med at blive påvirket og blive i rigtig dejligt humør, når man kommer her.

Du kan se hele indslaget herunder - hvor du også bliver taget igennem lyse nætter:


Trænger til lys 

Og efter en meget våd vinter med masser af vind har de i Aalborg også brug for lyset, der pludselig vælter ind. 

- Sådan humørmæssigt har jeg nok også på den lidt mere private front trængt til noget forår, siger Mette Egedal, der selv er kunstmaler med et smil, og fortsætter: 

- Det, synes jeg, er helt fantastisk, at det er på vej, og man kan se alle farverne, der begynder at hoppe op rundt omkring. Det gør en rigtig glad. 

Hos Lotte Dallas Dyhrberg, der er billedkunstner fra Frederikshavn, er der også glæde at finde.

- Jeg elsker foråret. Det er simpelthen en fantastisk tid, hvor man ser frem til, at der bliver mere lyst, og humøret er højt og fortsætter:

- Farver, det er simpelthen det livligste, jeg ved. 

Hvis du ikke skal ud at plukke hyacinter søndag, så kan du stadig nå at opleve messen "Aalborg i Farver" mellem klokken 10-16 på Østre Allé i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland