Fascinerende syn: Fjorden er fyldt med drivis
Der er sagt meget om vejret den seneste tid. At det er for vådt, for blæsende og for koldt.
Men heldigvis kan vejret også være smukt og ganske fascinerende. Og sådan en situation var gældende i Limfjorden tirsdag.
For i Aalborg og Nørresundby kan man i øjeblikket spotte en fjord, der er fyldt med drivis.
Se videogalleri, hvor du også kan høre drivisen knage herunder:
Hos Forsvarets ismeldetjeneste kan man se, at hvor der i Struer er isfrit, er der ved Aggersund spottet spredt drivis, der er 5-10 centimeter tyk.
Tjenesten advarer om, at det er vanskelig og farlig sejlads for træskibe uden isforhudning.
Du kan følge med i isen i danske farvande på ismeldetjenestens interaktive kort her.
Se billedgalleriet med den fascinerende drivis her: