Fit-nisse holder juletræsfest

Hos DGI huset i Nordkraft forsøgte de sig lørdag med en lidt anderledes juletræsfest. Her var godteposen nemlig fyldt med sunde sager.

Pebernødder, konfekt og risengrød. Listen over lækre sager, vi fylder maverne med her i julen er lang. Men hos DGI huset i Nordkraft var de mange usunde sager skiftet ud med nogle langt sundere alternativer. Her forsøgte fit-nissen Simon Winding Gasberg nemlig at vise børnene, at julehygge godt kan være synonymt med sunde sager.

- Vi vil til denne juletræsfest gerne gøre det i DGI´s ånd. Derfor må børnene også gerne opleve, at nissen ikke altid behøver at være en tyk mand. Derfor blev det til en Fit-nisse, fortæller Simon.

For julefit-nissen vidste den største udfordring sig at være at finde et passende slankt nissekostume.  Se, hvad fit-nissen endte med at iklæde sig i videoen nedenfor. Videoen byder desuden også på en generalprøve på lørdagens julekoncert i Musikkens Hus.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland