Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere pibekoncerter undervejs: Men midlertidig træner undgik mareridtsdebut for AaB

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaB's bedste fodboldherrer mødte stor modstand fra egne fans i søndagens opgør.

AaB kunne ikke som håbet sikre sig oprykningen til Superligaen efter Hobros nederlag til Fredericia lørdag, men klubben kunne komme utrolig tæt på, da mandskabet søndag eftermiddag tog imod Kolding IF på hjemmebane. 

Et point nærmere oprykning kom AaB ved at spille 3-3 i det målrige opgør. 

Det var nordmanden Mathias Haugaasens første kamp som midlertidig cheftræner for AaB, og umiddelbart var der ikke meget ændret i holdets udtryk fra start.

Lynanalyse AaB - Kolding IF

Det var lige før, hovedparten af de over 6000 tilskuere var udvandret i protest, forladt Aalborg Portland Park efter de første 45 minutter og gået hjem i haven, hvis ikke anfører Rasmus Thelander havde fået scoret til 1-2, lige før dommeren fløjtede til halvleg.

Sjældent har AaB præsteret så dårligt. Igen gik der næsten 10 minutter, inden AaB var oppe på gæsternes halvdel og foran mål, og AaB havde reelt kun en stor chance inden Thelanders mål. Thelander fangede vi i spillertunnelen, hvor anføreren højlydt skældte ud på sine holdkammerater som alle en for en havde underpræsteret.

Nu reddede AaB lidt af æren i anden halvleg, hvor AaB fik scoret to gange, og spillet blev bedre uden at være prangende. Hver gang Kolding nærmede sig AaB’s mål, var der fare på færde, især fordi AaB’s målmand Rody de Boer var rystende svag, især i første halvleg. Man forstår slet ikke, han står i det mål, når man har en Josip Posavec på bænken, som er langt bedre. Helt uforståeligt.

AaB får en ny chance på torsdag, når de møder Fredericia på udebane. En sejr dernede, så er AaB tilbage i 3F Superligaen, men man sidder bare tilbage og tænker, hvis man igen præsterer så dårligt på egen bane foran det trofaste hjemmepublikum mod et middelmådigt Kolding-mandskab, hvad sker der så, når FCK, Brøndby, FCM og alle de andre storhold kommer på besøg?

Der skal stikkes dybt i tegnebogen efter forstærkninger, som kan gå direkte ind på holdet og sætte deres aftryk, så det er forstærkninger fra øverste hylde. Og start bare med at finde en målmand.

AaB har nemlig gjort det flere gange i forårssæsonen, og søndag var ikke nogen undtagelse - at starte et opgør på et utroligt lavt niveau.

Det udnyttede Kolding IF til at bringe sig foran allerede i det femte minut, da hjemmeholdet ikke fik dækket godt nok af for et indlæg i egen højre side, før opdækningen inde foran mål mildest talt også var mangelfuld. 

Midlertidig AaB-cheftræner Mathias Haugaasen i aktion på sidelinjen. Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaB fik bedre fat i kuglen herefter, men det var stadig gæsterne, der var klart bedst og farligst i hele første halvleg.

Kolding vandt også afslutningsstatistikken med 9-3 i de første 45 minutter.

Og to gange gav det også pote, for udeholdet kunne fordoble føringen efter 43 minutter direkte på frispark langt ude fra.

I den situation så den udskældte Rody de Boer i AaB-målet decideret skyldig ud. 

AaB-fansene begyndte for alvor at vise deres utilfredshed herefter. 

Piften, buhråb og adskillige mishagsytringer blev sendt fra tribunen og ind på den solbeskinnede grønsvær. 

Det hjalp tilsyneladende hjemmeholdet. 

Som så mange gange før i denne sæson kom scoringen efter en dødbold, da anfører Rasmus Thelander steg højest op efter et hjørnespark i halvlegens sidste minut og stangede AaB-reduceringen i mål.

Det ændrede dog ikke på, at AaB kunne gå til pause til endnu en pibekoncert fra tilskuerne bagud med 1-2 på Aalborg Portland Park. 

Jubel hos Kolding IF efter kampens første scoring. Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Flere AaB-comeback i anden halvleg

De sidste 45 minutter blev startet på en helt anden måde end de første af slagsen. 

Den nye AaB-darling, angriberen Mathias Jørgensen, der startede forårssæsonen med seks mål i de første fem kampe, bragte nemlig balance i regnskabet to minutter inde i anden halvleg.

Han dukkede op i feltet, hvor han via to berøringer fik sparket bolden ind via indersiden af stolpen og udlignede til 2-2.

Det var Mathias Jørgensens syvende scoring i otte kampe for AaB. 

AaB-svenskerne Daniel Ask og Melker Widell forsøger at få fat i den lille runde. Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Målene blev ved med at flyve ind om ørene på de to målmænd, og denne gang var det igen AaB-målmanden Rody de Boer, der måtte hive bolden ud af netmaskerne. 

Et indlæg fra AaB's venstre side lå så godt, at en Kolding-spiller kunne heade bolden i mål til udeholdets 3-2-føring. 

10 minutter skulle der ikke gå, før næste scoring fandt sted.

Til stor glæde for hjemmeholdets tilskuere, var det den offensive midtbanespiller Melker Widell, der lavede lækre ting og selv kunne sætte bolden i mål til 3-3. 

Med uafgjort og det ene point er AaB på den oprykningsgivende andenplads i NordicBet Ligaen 15 point foran FC Fredericia på tredjepladsen. 

Der resterer seks runder og dermed er der 18 point at spille om. 


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”