Første testkamp: Pointdeling mellem nordjyske klubber
AaB og Hobro IK mødtes lørdag i sæsonens første testkamp.
Selvom de to klubber ikke længere spiller i samme liga i den kommende sæson, så matchede holdene hinanden godt.
I hvert i fald endte kampen 1-1.
Det var Hobro IK, der bragte sig foran med 1-0 efter blot 11 minutter, da man fik kombineret sig igennem AaB-defensiven, hvorefter Richmond Gyamfi sendte bolden i netmaskerne.
På trods af flere gode muligheder til AaB i anden halvleg, så skulle man 78 minutter ind i kampen, før det lykkedes det kommende Superliga-hold at få udlignet.
Her var det Kasper Jørgensen, der fik sendt bolden i mål.
Da slutfløjtet lød var der ikke kommet flere mål, og derfor måtte de to klubber sige tak for kampen med en uafgjort i bagagen.