Forkerte Pamol-tabletter: Aalborg Kommune tjekker medicin
Foto: TV2/Nord
Aalborg Kommune undersøger om kommunens borgere er berørt af sagen, hvor der er fundet forkerte piller i flere Pamol-beholdere.
Aalborg Kommune har iværksat et større arbejde med at afdække, om kommunens borgere kan være berørt af
Aalborg Kommune har indkaldt ekstra personale for hurtigst muligt at afdække, om nogle af de borgere inden for ældre- og handicapområdet, som kommunen er i berøring med potentielt er berørt af sagen, hvor der er fundet forkerte tabletter i glas med de smertestillende Pamol.
Torsdag trak medicinalfirmaet Takeda Pharma et parti Pamol tilbage, et drejer sig om 500 mg tabletter i beholdere af 300 styk, tabletter, som kun fås på recept.
Det har vist sig, at de piller, der er fundet i indtil videre to glas, er af typen Ibumetin 600 mg, et andet smertestillende middel, som ifølge pressemeddelelsen fa Aalborg Kommune kan være farligt i større mængder.
Aalborg Kommune gennemgår nu de elektroniske medicinskemaer for alle borgere på kommunens plejehjem, i hjemmeplejen og på handicapinstitutioner for at finde ud af, hvor mange af de flere tusinde borgere der har 500 mg Pamol som en del af deres medicin. Derefter skal det undersøges, om borgerne har Pamol fra det berørte parti.
- Det er et stort arbejde, men det er nødvendigt, og det er også nødvendigt, at vi gør det hurtgt. Her er jo ikke blot tale om, at virkningen af medicinen udebliver. Det kan få alvorlige følger, hvis en borger tager den forkerte medicin, siger Ældre- og Handicaprådmand Thomas Krarup (Konservative).
Arbejdet blev igangsat fredag, og det forventes at alle medicinskemaer er gennemgået og kommunens medarbejdere er helt til bunds i sagen i løbet af lørdag.