Forsøgte at stjæle med særlig pose - nu er de udvist af landet
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Foruden udvisningen er de to gerningsmænd blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel.
To rumænske mænd må vinke farvel til Danmark efter de søndag blev opdaget i at stjæle fra flere butikker i butikscenteret Shoppen i Skalborg.
De to gerningsmænd forsøgte at stjæle ved brug af en særlig pose, som er konstrueret på en måde, så den ikke går i butikkernes tyverialarm.
Mandag blev de to rumænere fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, og her fik de en straksdom på 40 dages ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Aalborg ret: To rumænske mænd blev i eftermiddags idømt straksdom på 40 dages ubetinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. De blev fundet skyldige i at have begået flere butikstyverier i Shoppen i går med brug af særlig tyveripose. /MHH #anklager
— Nordjyske anklagere (@NjylAnklagere) March 18, 2019