Første kamp med ny træner: AaB storsejrer i Esbjerg

Den nye mand i AaBs cheftrænersæde, Jacob Friis, fik en god start i sit nye job, da AaB vandt 1-4.

Det kom som lidt af en overraskelse, da AaB i midtugen valgte at slutte samarbejdet med den daværende cheftræner Morten Wieghorst. Manglende resultateter og for lidt gang i offensiven var grunden, og manden, der skulle skabe de nye resultater blev assistenttræner Jacob Friis. 

Og den nye mand med taktstokken fik i den grad tændt op under den nordjyske offensiv på en ellers kold november aften i Esbjerg. 

Fire gange formåede de rød- og hvidblusede aalborgensere at få netmaskerne til at blafre. De to første scoringer faldt kort før pausen, da Lucas Andersen scorede efter henholdsvis 43 og 45 minutter. 

Målfesten fortsatte kort efter pausen. 2. halvleg var kun otte minutter gammel, da Rasmus Thellufsen gjorde det til 0-3. 

Så gik der igen kun to minutter - så var Kasper Kusk pletten med sin scoring til 0-4. 

Esbjerg formåede at score en enkelt gang kort inden slutfløjt. Det var dog uden betydning og AaB-spillerne og deres nye cheftræner kunne fejrer en sikker 1-4 sejr. 

Med de tre point, der følger med sejren, rykker AaB op på fjerdepladsen i Superligaen med 25 point efter 18 kampe. 


Seneste nyt

fra Nordjylland