Fuldt hus i detentionen i Aalborg

Det har været en travl nat for betjentene i Aalborg. Seks unge mænd har natten til lørdag ikke kunne holde sig helt inden for lovens rammer.

Fire overtrædelser af ordenbekendtgørelsen har fyldt godt op i detentionen på politigården i Aalborg natten til lørdag. De anholdte er alle unge mænd mellem 19 og 27 år.

Ordensbekendtgørelsen dækker båder over gadeuorden som højrystet adfærd og som at tisse på gaden. Hvad præcist de fire unge mænd er anholdt for vides ikke.

Yderligere to unge mænd har overnattet i detentionen. De blev begge anholdt for vold. En 21-årig mand endte i detentionen efter at have nikket en politibetjent en skalle i Aalborg. Mens en 33-årig mand blev anholdt i Brønderslev efter at have slået en dørmand i ansigtet.

Alle seks sover rusen og nattens strabadser ud i en detentionscelle i Aalborg. De bliver alle afhørt i løbet af lørdag morgen og løsladt senere på dagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland