Gasgrill startede brand i ejendom: Kvinde sigtet

Søndag aften endte beboerner i en ejendom i Vester Hassing ude på gaden på grund af en voldsom brand. Nu er en kvinde sigtet for at gå fra en tændt gasgrill.

En tændt gasgrill, efterladt uden opsyn, var søndag aften skyld i en voldsom brand i en ejendom på Springvandspladsen i Vester Hassing.

Branden var så voldsom, at alle beboere i de seks lejligheder på 1. salen samt kunder og personale i Fakta-butikken i stueetagen blev evakueret. En blev desuden kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.

 

Nu er en 42-årig kvinde blevet sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven, fordi hun efterlod en tændt gasgrill uden opsyn, og det var dét, der antændte branden. Kvinden kan nu se frem til en bøde. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, til TV2 Nord.

Flere beboere er genhuset efter branden på grund af røg-, vand- og sodskader.


Seneste nyt

fra Nordjylland