Gerningsmand anholdt: Satte ild til pengeautomat i Nørresundby

En 54-årig mand fra Nordjylland er mandag aften blevet varetægtsfængslet – mistænkt for at have forsøgt at sætte ild til en pengeautomat ved Nordjyske Bank i Nørresundby tidligere på dagen.

Manden blev anholdt i Vodskov, efter han i en anden forbindelse havde skabt opmærksomhed omkring sig selv.

quote I yderste konsekvens kan det få fat i hele bygningen.

Poul Fastergaard, vagtchef, Nordjyllands politi

- Anmelder ser ham optræde mærkeligt og højtråbende, så han vælger at ringe til os, fortæller vagtchef Poul Fastergaard.

Da patruljen nåede frem, kunne de konstatere, at der var tale om netop den mand, de havde mistænkt for at stå bag ildspåsættelsen.

Det skal nu undersøges, om manden er psykisk uligevægtig – og om han skal sigtes og varetægtsfængsles.

Kan sigtes for forsætlig brandstiftelse

Ender sagen med en sigtelse, er det alvorlige anklager, den 54-årige kan se frem til.

- Så vil han blive sigtet for forsætlig brandstiftelse. Han forsøger jo at sætte ild på automaten, og i yderste konsekvens kan det få fat i hele bygningen - det ved man ikke. Nu skal vi i første omgang vurdere, hvor kvalificeret det er, siger Poul Fastergaard.

Ifølge vagtchefen har det endnu ikke været muligt at fastslå mandens motiv til at ville sætte ild til Danske Banks hæveautomat.

Ingen personer kom til skade under ildspåsættelsen.

Dele af torvet i Nørresundby var afspærret i en times tid, mens politiet arbejdede på stedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland