GomSpace fyrer 30 i Aalborg men forventer stadig vækst

Satellitvirksomheden GomSpace skærer 30 stillinger i sit hovedsæde i Aalborg.

Satellitvirksomheden GomSpace, der har hovedsæde i Aalborg, skærer 30 stillinger. 

Det oplyser virksomheden tirsdag. 

Afdelingen i Aalborg kommer derfor til at blive reduceret fra omkring 150 ansatte til omkring 120. Administrerende direktør i virksomheden, Niels Buus, oplyser, at fyringerne kommer til at ramme administrationen og en række støttefunktioner i produktionen.

Udviklingsafdelingen bliver ikke ramt, og derfor er det direktørens forhåbning, at det ikke kommer til at ramme virksomhedens kunder, og at planen stadig er vækste i fremtiden.

- Vi har været nødt til at skære i vores omkostninger, hvilket også har været annonceret tidligere. Vores omkostningsniveau har været for højt, så vi er nødt til at trimme til. Vi har vækset en hel del, og der har vi haft brug for de støttefunktioner, men nu skal vi ikke vækste lige så meget, og derfor har vi ikke brug for den slags funktioner, sige Niels Buus.

Èt af GomSpaces projekter, den såkaldte MegaMan, der skal gøre mobildækningen mere effektiv og billigere end de nuværende satelitter. 
Èt af GomSpaces projekter, den såkaldte MegaMan, der skal gøre mobildækningen mere effektiv og billigere end de nuværende satelitter. 
Foto: GomSpace

Øget konkurrence i satellitbranchen

Direktøren peger også på, at konkurrencen er blevet øget inden for satellitbranchen, og det, kombineret med en kunder, der ikke kunne finde den nødvendige finansiering for et projekt, har tvunget virksomheden til at skære i omkostningerne. 

Niels Buus forklarer, at fyringerne ikke kommer til at gå ud over virksomhedens kunder, ligesom GomSpace ikke har tænkt sig at takke nej til nye ordrer fra kunder. 

- Det er ikke den udførende arbejdskraft, som den her fyringsrunde går ud over. Vi trimmer virksomheden til ikke at bruge så mange unødige omkostninger. På teknologiområdet ser vi en opadgående trend, siger Niels Buus.

Niels Buus, administrerende direktør hos GomSpace. 
Niels Buus, administrerende direktør hos GomSpace. 
Foto: Daniel Mikelsen

To chefer bliver fyret

Det er ikke kun de menige medarbejdere, som fyringsrunden går udover. GomSpace har også fyret sin salgsdirektør og sin produktionsdirektør.

De arbejdsopgaver bliver nu flyttet til henholdsvis Lars Alminde, der er en af grundlæggerne af GomSpace og bliver hevet op fra Luxembourg-afdelingen, og Peter Worsøe, der tidligere var kvalitetsmanager. 

- Når vi trimmer organisationen, så gør vi det på alle niveau, siger Niels Buus. 


Seneste nyt

fra Nordjylland