Grenkaster fik varetægtsfængsling forlænget

Den 20-årige mand, der kastede grene ud fra motorvejsbro tirsdag, fik torsdag sin varetægtsfængsling forlænget til fire uger.

Det var ikke nok med en to uger lang varetægtsfængsling, som byretten i Aalborg ellers havde bestemt. Næ, der skulle i stedet fire uger til, mente Vestre Landsret, da den 20-årige mand, der tirsdag blev taget i at kaste grene ned på motorvej E45 fra broen på Hadsundvej, kærede afgørelsen.

Det skriver anklager Mikkel H. Holdensgaard ved Nordjyllands Poloti på Twitter.

Den 20-årige havde ellers kæret for at blive løsladt efter onsdagens grundlovsforhør, men anklager Mikkel H. Holdensgaard valgte at konktrakære for at få varetægtsfængslingen forlænget. 

Og her trak anklageren altså det længste strå.

En anden mand, 19 år gammel, blev anholdt sammen med den 20-årige efter tirsdagens episode, hvor bilister på motorvejen måtte undvige de grene, der blev kastet ned. Han er stadig sigtet i sagen, men blev dog løsladt efter grundlovsforhøret, da den 20-årige blev sigtet for at have kastet alle de fem grene, politiet fandt på motorvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland