Hærværk mod motorcykel kunne have kostet livet

I 2017 og 2018 var Nordjylland hærget af hærværk mod biler, der fik løsnet hjulbolte på især personbiler, men Nordjyllands politi mener ikke der er tale om en ny tendens I 2020, hvor der kun er kommet få anmeldelser.

Havde motorcykelejer Morten Hansen ikke bremset op for rødt lys, havde han måske mistet livet, og han er stadig i chok over en hændelse for en uge siden.

Morten Hansen havde besluttet sig for at trille en tur på sin sorte Suzuki motorcykel, og intetetanende kører han ned af forbindelsesvejen i Nørresundby, og da han nærmner sig lyskrydset for at stoppe for rødt lys, svigter bremsen.

Morten Hansen stopper først ude midt i krydset, men er heldig ikke at blive ramt.

- Jeg troede jo først, at min motorcykel var gået i stykker, indtil jeg opdager, at min bagbremse var pillet af, fortæller han.

Morten Hansen er helt overbevist om, at nogen har løsnet boltene på bremsekablerne bagpå med vilje.

- Det er ikke drengestreger det her, det er jo nærmest mordforsøg, forklarer Morten Hansen, mens han viser på et billede, taget på mobilen umidelbart lige efter, hvordan man kan se, at der mangler to bolte.

- Havde der ikke været rødt lys, var jeg fortsat ude på motorvejen, hvor man må kører 120-30 kilometer i timer, og havde jeg skulle bremse op med høj hastighed, havde jeg ikke været her i dag- siger Morten Hansen.

Løsnede bolte på køretøjer hører tilsyneladende ikke fortiden til. En motorcyklist fra Nørresundby er sikker på, at ukendte gerningsmænd har udsat ham for livsfare ved at fjerne boltene til bremsekablet på hans motorcykel.

Morten Hansen har nu politianmeldt hærværket til Nordjyllands Politi.  

- De tager det meget alvordeligt . Det er ikke tilfældigt det her, man skal vide noget om motorcykler for at vide, hvordan man piller en såkaldt kaliber af, og man skal også vide hvilket værktøj man skal bruge, uddyber han.

 Morten Hansen håber nu på, at når han står frem og fortæller, hvor tæt på var på at miste livet, kan det måske få kommende hærværksmænd til at tænke sig en ekstra gang om, inden de sætter andres liv på spil.

Der var pillet ved Morten Hansens motorcykel, og havde han ikke bremset for rødt, havde han måske mistet livet.
Der var pillet ved Morten Hansens motorcykel, og havde han ikke bremset for rødt, havde han måske mistet livet.
Foto: Mogens Jørgensen

 

 

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland