Har du en krøllet hjerne? Så kan du få penge til at gøre din idé til virkelighed
Aalborg Karneval er klar med en pose penge til lokale kreative projekter, der kan bidrage til at gøre karnevalsfesten endnu mere festlig.
Støttepuljen gives til personer, foreninger eller virksomheder, der vil skabe nyt, kreativt indhold til de tre store begivenheder under folkefesten: Den Internationale Parade, Aalborg Børnekarneval og selve den store parade om lørdagen kaldet Aalborg Karneval.
- Vi opfordrer ansøgere til at eksperimentere og bringe ny viden og erfaring inden for kreativ udfoldelse til vores karnevaller. Støttepuljen kan anvendes til køb af materialer, investering i udstyr eller støtte til rammer for kreativ udfoldelse til specifikke projekter, der bidrager til vores arrangementer, fortæller projektleder Vibeke Krage Hansen.
åbner støttepulje for kreativ udfoldelse i lokalsamfundet
Er du interesseret i at søge penge fra puljen, skal du pitche din idé senest 26. november på www.aalborgkarneval.dk/stoettepulje.