LIGE NU:

Harmonika-sammenstød: Syv biler stødte sammen i tunnelen

Trafikken var onsdag morgen påvirket af stort uheld i Limfjordstunnelen. Ingen personer kom til skade.

Klokken 8.24 modtog alarmcentralen hos Nordjyllands Politi melding om, at flere biler var stødt sammen i det sydgående spor i tunnelen. 

- Kort efter fik vi flere meldinger om, at i alt syv biler var impliceret i uheldet, fortæller Jesper Sørensen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi. 

Sammenstødet spærrede kortvarigt trafikken i det sydgående spor, da en af de syv biler skulle bugseres væk af Falck, mens de seks øvrige selv kunne køre fra stedet med deres skader. 

Kort efter var køtrafikken væk fra stedet, og den forløber igen normalt.