Her er svarene på dine spørgsmål om spækhuggeren i Limfjorden
Vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen svarer på mange de spørgsmål, som vores brugere har stillet på Facebook om spækhuggeren i Limfjorden.
På TV2 Nords Facebook-side har vi fået en lang række spørgsmål om spækhuggeren, der de seneste uger har opholdt sig i Limfjorden. Vildtkonsulent Ivar Høst giver her en række svar om den tonstunge gæst.
Spækhuggeren, der for tiden ligger i Limfjorden, er lidt af et mysterium. For hvorfor har vi pludselig fået en enlig spækhugger? Hvordan har den det? Det er nogle af de spørgsmål, vi har modtaget på TV2 Nords Facebook-side fra vores seere, læsere og brugere.
Vi har bedt vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Ivar Høst om at svare på en række af spørgsmålene.
Hvorfor er spækhuggeren i Limfjorden?
- Det er faktisk et mysterium. Normalt holder spækhuggerne til i de åbne have, men de kan sagtens svømme ind i Kattegat. Og den her spækhugger har besøgt området tidligere. Den lå ude ved Øster Hurup tilbage i november, hvorefter den forsvandt og dukkede op i Limfjorden, hvor den formentlig har fulgt nogle sildestimer.
Hvordan har den det lige nu?
- Den er i hvert fald i live. Jeg har tilset den inde fra stranden mandag morgen, og den ligger på samme måde, som den har gjort de sidste mange dage. Den trækker stadig vejret i fornuftigt roligt tempo – så den er i live – men heller meget mere end det.
Får den noget at spise, når den ligger derude i Limfjorden?
- Nej, det får den ikke. Hvis den skulle have noget at spise, skulle den ud at jage aktivt og svømme efter sit bytte og fange sild. Men som den ligger der, får den ikke noget at spise.
Hvor lang tid kan den overleve uden mad?
- Det ved vi faktisk ikke. Men da vi havde fat i den for godt 14 dage siden, havde vi en dyrlæge med, og han følte, at den var i overraskende god foderstand. Så den har noget at tære på, så formentlig kan den klare sig et pænt stykke tid endnu uden at sulte ihjel.
Hvor meget spiser den normalt?
- Det er over 200 kilo om dagen, som er normalt for at dyr, vi skønner vejer omkring de fem-seks tons, så der skal en del sild igennem for at blive mæt.
Mange af vores seere er bekymrede for spækhuggeren. Kan man ikke bare tage ud og fodre den?
- Den måde sådan et dyr spiser på, skal den selv ud at fange sine fisk. Jeg tror ikke, at den ville reagere på, at vi hældte en spand sild ned foran den.
Hvorfor hjælper man den ikke på andre måder til at komme fri?
- Vi lavede et frigørelses-forsøg søndag for 14 dage siden, da den lå ude ved Hals. Her lå den fast men ikke længere inde, end at den kunne komme ud igen. Men vi vidste ikke, hvorfor den lå der - den kunne have været uheldig at svømmet ind for så at sidde fast. Den kunne også selv have valgt det. Derfor valgte vi at lave frigørelses-forsøget. Og den efterfølgende mandag så vi den svømme rundt i Grønlandshavnen. Og så kunne alt være godt, for den kunne svømme, hvorhen den ville. Men der vælger den så mandag for 14 dage siden at svømme ind på det lave vand ved Nørre Uttrup Lystbådehavn, og der har den så ligget siden. Det ville ikke være i dyrets interesse at få den ud på dybere vand, det ville bare være at genere den.
Mange er bekymrede for, at spækhuggeren ligger og lider, og de spørger: kan I ikke bare aflive den?
- Jeg kan godt forstå det spørgsmål. Der er ingen af os, der kan lide at se et dyr lide. Problemet er, at det er så stort et dyr, og det ligger i vand. Vi har ikke umiddelbart noget grej, der er egnet til at lave en aflivning. Hvis vi går ind og laver en aflivning, er vi underlagt Dyreværnsloven og skal sikre, at dyret ikke lider. Men vi kan komme til at påføre dyret både stress og smerte, og det vil vi ikke. Det kan godt være, at det virker barskt at lade den dø af sig selv, men det er trods alt naturens gang.
Kan spækhuggeren være syg og måske lide af corona, som mange af os andre har fejlet, eller en anden form for influenza?
- Det tror vi ikke. Lige efter påske havde vi et par eksperter med ude, og de konstaterede, at udblæsningen, altså når spækhuggeren ånder ud, var virkelig fin og kraftig. Hvis den havde haft lungebetændelse, ville den ikke kunne blæse ud på den måde, og det ville også have en anderledes lugt. Så der er ikke tale om nogen lungesygdom.
Et andet spørgsmål er, om den har spist noget af det plastik, der ligger i havene?
- Det er faktisk en mulighed. Men det ved vi ikke endnu. Den har kunnet spise, fordi den er i udmærket foderstand, men vi ved ikke, hvad den har indvendigt. Det, vi kan sige indtil videre, er, det vi har set udefra – det er på dens statur, dens vejrtrækning. Hvis/når den dør, og vi kan få den bjærget, skal der laves en obduktion, så vi kan blive meget klogere på, hvordan den er indvendig.
Se indslag fra 12. april om spækhuggeren:
Vi er blevet spurgt om, hvem der egentlig er eksperter på spækhuggere her i Danmark, og hvad ved vi egentlig?
- Vi har en lang række eksperter tilknyttet fra for eksempel Fiskeri og Søfartsmuseet, Oceanariet, Fjord&Bælt centeret og folk fra universiteterne – altså en lang række kloge folk. Og er der noget, de ikke ved, har de et netværk af forskere rundt om i hele verden. Så situationen med ”vores” spækhugger bliver delt med rigtig mange mennesker.
Et spørgsmål, som mange har stillet til os, er, om det er et problem, at spækhuggeren får så megen opmærksomhed?
- Så længe man holder afstand og står inde på land og kigger på den, er der ikke noget problem. Vi har flere gange sagt, at hvis man opholder sig på vandet, vil vi gerne have, at man holder 300 meters afstand til den – det kan nu ikke helt lade sig gøre lige nu, hvis man sejler i sejlrenden. Men respekter dyret. Hold en god afstand, så tror jeg ikke, at den bliver generet af det. Nu har jeg selv sejlet ud til den et par gange for at lave nogle nærmere undersøgelser. Der kan jeg godt mærke, at når jeg kommer tæt på, så sker der en reaktion hos den. Men vi har gjort det i den gode sags tjeneste.
