LIGE NU:

Ikonisk bøgetræ ender som legetøj til elefanter

Et 200 år gammelt bøgetræ, der stod i Kildeparken i Aalborg, er endt ved elefanterne i Aalborg Zoo.

I 200 år har det prydet Kildeparken i Aalborg. Nu spreder resterne af det glæde blandt elefanterne i Aalborg Zoo.

Et historisk bøgetræ måtte i begyndelsen af august lade livet, fordi det var blevet angrebet af svamp. Svampen åd bøgetræets stamme op indefra, og på grund af fare for at træet væltede, blev kommunen nødt til at fælde træet.

 
 
Foto: Anders Hestbæk

Nu ligger nogle af resterne fra træet i elefantindhegningen i Aalborg Zoo - elefanterne har nemlig stor glæde af barken, som de glædeligt gnasker i sig.

- Der går rigtig lang tid med at gå og skrabe barken af, så der er masser af aktivering og arbejde i det. Det er godt. De skal arbejde for føden - ligesom de skal i naturen, siger Kenneth Madsen, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.

Når barken er gnasket af, bruger elefanterne stammerne som legetøj.

Stødtænderne har lavet tydelige spor på stammerne.
Stødtænderne har lavet tydelige spor på stammerne.
Foto: Anders Hestbæk

Træruin står tilbage i Kildeparken

Selvom dele af træet altså er endt som elefantlegetøj, er der stadig mulighed for at se det ikoniske træ i Kildeparken. En del af stammen bliver nemlig stående.

- Vi lader stammen stå tilbage som en træruin. Så kan den stå og rådne op af sig selv, og den kan samtidig bidrage til biodiversiteten, når der blandt andet kommer insekter ind, sagde parkforvalter Per Rasmussen i forbindelse med fældningen af træet.

Det var den såkaldte kæmpesporesvamp, der angreb træet.

 
270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Mink

Nordjysk formand om minkaftale: - Umiddelbart virker den fair

070121 John Haugaard, minkavler

Efter flere måneders venten ånder John lettet op: - Man kan se enden af tunnelen nu

minkkompensation, møde, Hjulmandkatain

150 minkavlere til infomøde: Fik gennemgået aftalen

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Mink

Nordjysk formand om minkaftale: - Umiddelbart virker den fair

070121 John Haugaard, minkavler

Efter flere måneders venten ånder John lettet op: - Man kan se enden af tunnelen nu

Til forsiden

Til forsiden