Seneste nyt

fra Nordjylland

Indbrud i bank: Politiet søger vidner

Tyven skaffede sig adgang ved hjælp af et koben.

Mandag morgen. En dag, der for mange rimer på en noget hård dag efter weekenden.

Det gjaldt også for en bankmedarbejder, der mødte ind i en bank på Torvegade i Nørresundby.

Denne mødte imidlertid ind til et noget trist syn. Over weekenden havde en indbrudstyv nemlig været på spil ved at bryde ind i banken.

Ifølge Nordjyllands Politi skaffede tyven sig adgang til banken ved hjælp af et koben, hvor han havde brudt ind gennem et vindue.

Det var dog ikke kontanter, tyven fik fat i. I stedet stjal han en designerlampe fra et skrivebord.

Da han havde snuppet lampen, forlod tyven banken igen. 

Har du set noget, bedes du kontakte politiet på 114.