Kæmpe nederlag til Aalborg Pirates
Pirates holder fast i førstepladsen i Metalligaen på trods af aftenens nederlag.
Det var sæsonens største nederlag for Aalborg Pirates, da Aalborg Pirates i går tabte til Herning Blue Fox
Selv om Aalborg Pirates sluttede på en førsteplads i grundspillet, var der ikke meget at juble over efter gårsdagens kamp mod Herning Blue Fox.
Midtjyderne havde brug for en sejr for at holde sig på andenpladsen, og den sejr gik de benhårdt efter.
Allerede efter fem minutter blev det første mål scoret af Herning Blue Fox, og kampen fortsatte ensidigt med scoringer, indtil Aalborg Pirates med 13 minutter igen kom på måltavlen i tredje periode og fik reduceret til 8-1.
Den endelige stilling lød på 10-1 til Herning Blue Fox, og Aalborg Pirates er dermed det hold, der er blevet scoret mest på i en enkelt kamp i denne sæson.
Udskudt slutspil
På trods af nederlaget slutter Aalborg Pirates på en førsteplads, hvilket giver dem fire point i slutspillet. Herning Blue Fox sluttede på en andenplads og har derfor tre point med sig videre.
På grund af frygt for Coronavirus er kampene i slutspillet udsat på ubestemt tid.
Selve afviklingen af slutspillet er også ændret. I stedet for at spille de sædvanlige bedst af syv mødes hvert hold nu to gange, så der i alt afholdes 14 kampe i slutspillet.