Nordjysk forskning kan hjælpe udbredt sygdom globalt
Pressefoto: AAU
Et forskningsprojekt på Aalborg Universitet har opdaget, at en genetisk variant kan forudsige patienters fremtid.
30.000 til 35.000 er ramt af sygdommen i Danmark.
En sygdom, som rammer folk meget forskelligt, og det gør det netop svært at vide, hvilket forløb og fremtid man kan forvente.
Blødende tyktarmsbetændelse er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, også kaldt Colitis Ulcerosa, som ofte rammer mennesker i en ung alder.
Men danske forskere ved projektet PREDICT ved Aalborg Universitet har nu gjort en vigtig opdagelse. De har nemlig fundet frem til, at en bestemt genetisk variant kan anvendes til at få et indblik i det fremtidige sygdomsforløb for nogle patienter.
- Vi har i længere tid kendt til genet og koblingen til tyktarmsbetændelse. Men ingen har førhen vist, at det samme gen kan bruges til at forudse, om en patient er i øget risiko for alt fra højere medicinforbrug til omfattende operationer.
Sådan lyder det fra Marie Vibeke Vestergaard, der er hovedforfatter på en videnskabelig artikel om forskningen.
Vigtig viden
Nogle mærker kun meget lidt til sygdommen, men for andre er sygdommen skyld i flere indlæggelser, operationer og varierende medicin. Symptomerne kan for nogle også forsvinde i længere perioder, men oftest kommer de igen. Netop dette kan gøre det svært at vurdere om behandlingerne faktisk har den ønskede virkning.
Marie Vibeke Vestergaard fortæller, at den nye viden i den genetiske variant er meget vigtig nu, hvor man ønsker at blive markant bedre til at sammensætte og tilpasse behandlingerne til den enkelte patient.
Forskningsundersøgelsen baserer sig på genetik og sundhedsdata i Danmark, og netop her bemærkede forskerne, at omkring tre procent af de patienterne med sygdommen havde denne genetiske variant. Blandt dem gik mere end 40 procent gennem en større mave-tarm-operation i de tre først år med diagnosen. Det var kun gældende for ni procent hos patienterne uden den specifikke variant af genet.
Ifølge Marie Vibeke Vestergaard kan opdagelsen både gavne samfundet og patienterne personligt.
- Det væsentligste er selvfølgelig, at det ville kunne forbedre livskvaliteten for patienterne. Derudover kan vi som samfund spare ressourcer ved at målrette behandlingen fra start og ikke behandle i blinde