Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Katrine havde ikke noget valg: Hun skulle på et gymnasium, hun ikke havde søgt ind på

Katrine Petterson drømte om at gå på et gymnasium i Aalborg, men det kunne hun ikke få lov til på grund af afstandskravet. Det er under al kritik, mener flere rektorer.

Det var efter lange overvejelser, at Katrine Petterson for snart tre år siden besluttede sig for, at søge om optagelse på Hasseris Gymnasium i Aalborg i stedet for på Fjerritslev- eller Vesthimmerlands Gymnasium, som mange af hendes jævnaldrende gjorde.

Den nu 18-årige kvinde, der er opvokset i Løgstør, havde tilbragt ti år på samme folkeskole, og dermed var det på tide at ryste posen, mente hun. 

- Jeg ville gerne gå i skole med nogen, jeg ikke havde kendt hele livet, så jeg kunne få mulighed for at starte på noget nyt og udvikle mig, siger Katrine Petterson.

Drømmen om at starte på en frisk brast med ét, da hun fik svar på sin ansøgning. I brevet stod der, at hun var optaget på Vesthimmerlands Gymnasium.

- Jeg var meget overrasket til at starte med, for jeg havde slet ikke søgt ind på Vesthimmerlands Gymnasium, og jeg var også virkelig ked af det, for det var bare slet ikke noget, jeg ønskede mig, siger hun. 

Et vigtig fordelingsmekanisme

Katrine Petterson blev ramt af den såkaldte fordelingsmekanisme, der skal sikre, at gymnasieelever bliver fordelt på forskellige gymnasier. 

Det betyder, at regionen fordeler ansøgeren til et gymnasium, der har ledig plads på samme uddannelse som ansøgerens førsteprioritet med kortest transporttid - dog maksimalt 45 minutter. 

Ifølge Søren Hindsholm, der er næstformand i Danske Gymnasier, er fordelingsmekanismen helt essentiel for de mindre gymnasiers overlevelse.

- Man sikrer, at elever ikke klumper sammen på et eller få gymnasier, men istedet bliver fordelt, så der også er elever til gymnasier, der ligger ude i oplandet. Så der bliver en passende, jævn fordeling mellem skolerne, siger han.

Foreningen Danske Gymnasier lægger vægt på, at der findes et decentralt uddannelses tilbud. Det betyder, at selvom man bor langt væk fra de store byer, så skal der også være mulighed for at komme på alment gymnasium eller HF. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Men mekanismen virker ikke efter hensigten, mener flere rektorer i Aalborg. Det er nemlig langt fra alle de elever, der får afslag på deres ønskegymnasium, som ender på et af de truede provinsgymnasier. 

- Sidste år skulle jeg sende seks elever ind på Aalborg Handelsskole, der er dobbelt så stor som min skole. Det er der ingen forældre, der forstår logikken i, - og jeg gør heller ikke, siger Ole Droob, der er rektor på Hasseris Gymnasium.

Fordelingen skaber stor frustration

Ole Droob fortæller, at han ofte er i dialog med unge mennesker eller forældre, der er fortvivlede over, at det er deres adresse, der afgør, om de kan komme ind på det gymnasium, de ønsker. 

Det billede kan Torben Poulsen, der er rektor på Aalborghus Gymnasium, også nikke genkendende til, og det er ikke rimeligt, mener han. 

- Selvom det er gode kvalitetsuddannelser allesammen, så er det vigtigt, at man har det frie valg. Det har man, hvis man bor inde i Aalborg, men det har man ikke, hvis man bor ude i oplandet, og det kan ikke være rimeligt, siger Torben Poulsen. 

(tv) Rektor på Aalborghus Gymnasium, Torben Poulsen og Ole Droob (th) rektor på Hasseris Gymnasium. De to rektorer mener, de bør være op til de unge selv at vælge, hvilket gymnasium de vil gå på.

Sidste år måtte Ole Droob give afslag til 24 elever, der gerne ville gå på Hasseris Gymnasium. Af de 24 elever var der én, der fik en plads på Dronninglund Gymnasium og to, der blev optaget på Fjerritslev Gymnasium. De resterende 21 elever kom på andre store gymnasier, der, ifølge Ole Droob, ikke mangler elever.

Han erkender, at det kan virke nemt at kritisere afstandskravet, når man er rektor på et stort og populært gymnasium i Aalborg, men han understreger, at det nuværende system er for ringe. 

- Hvis man vil lave et system, hvor der indgår tvang, så bliver man som minimum nødt til at sikre sig, at systemet virker efter hensigten, og det gør det jo ikke, når vi skal sidde og fordele elever rundt herinde i Aalborg og til gymnasier, hvor der ikke er behov for det, siger han. 

Det er kapaciteterne, den er gal med

I Aalborg er nogle gymnasier blevet sat ned i kapacitet, mens andre er blevet sat op, og det er ikke hensigtsmæssigt, lyder det fra Torben Poulsen fra Aalborghus Gymnasium.

- Det er vigtigt, at vi rammer den rigtige kapacitet i Aalborg. Hvis den bliver skæv, og der er nogle, der har for stor kapacitet i forhold til andre, så betyder det, at man flytter rundt på eleverne i Aalborg, og det er ikke hensigtsmæssigt. Hvis vi skal hjælpe de små gymnasier, så er vi nødt til at finde de kapaciteter, der kan passe, siger han. 

Dertil er Ole Droob fra Hasseris Gymnasium enig. Lige nu går det ud over de unge, at systemet ikke virker, og det er ikke fair, mener han. 

- De unge er i dag knivskarpe på, hvad det er, de vil. De har været til åbent hus, og de har undersøgt deres muligheder. Det er en illusion, at alle gymnasier er ens, og det ved de unge mennesker godt, siger Ole Droob. 

Sådan var det også for Katrine Petterson. Efter utallige klager til fordelingsudvalget lykkedes det hende til sidst at få en plads på Hasseris Gymnasium en uge før skolestart.

- Det kan ikke passe, at fordi jeg bor i en lille by, så har jeg én skole, jeg tilhører, mens der er fuldstændig frit valg på alle hylder, når man bor inde midt i Aalborg. Det er ikke de samme ressourcer, og det er ikke det samme miljø, der er på hver skole, så jeg synes da også, at jeg har ret til at vælge, hvor det er, jeg har lyst til at gå. Det er trods alt mit liv, slutter den unge kvinde. 


TV2 Nord tog på tranejagt: Så skete det uventede

En særlig og sjældent langbenet gæst er netop nu på besøg i Nordjylland. Det er nemlig få dage siden, at den store fugl prærietranen blev spottet mellem Thisted og Fjerritslev.

TV2 Nord var derfor taget på udkig efter den sjældne trane, der kun er set tre gange tidligere i Danmark.

- Det går overraskende godt, for vi har lige spottet den her sjældne trane. Der har lige været en turistbus med en hel masse folk, der ville se den. De gik lige, inden vi gik live, og så kom tranen, lyder det fra TV2 Nords reporter Caroline Monin.

Det var ikke TV2 Nords reporter, der spottede tranen, men derimod ornitolog Jørgen Peter Kjeldsen.

- Det er altid sjovt at se en sjælden fugl, lyder det fra Jørgen Peter Kjeldsen.

- Den er kommet herover på en eller anden måde ved at blive blæst over havet, og så føler den sig selvfølgelig lidt alene. Det er en af bare to prærietraner, der opholder sig i Europa for tiden.

Se hele live-indslaget herunder:

Tranen har dog fundet andre fugle, der minder om den selv. Den har nemlig slået følge med Danmarks egne traner, og de har så fået den daglige rutine med at overnatte på Bygholmvejle, og så flyver de i dagtimerne østpå, oplyser ornitologen yderligere.

Hans bud er, at det er femte gang, han ser tranen, mens den har været i landet i denne omgang.

Ornitologen fortæller samtidig om tranen, at den har det fint i Danmark, hvor den lever på samme vis som landets andre traner, mens den er på besøg.

Første gang prærietranen blev set i Danmark var i 2021, og der var Jørgen Peter Kjeldsen også en af iagttagerne.


Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forrygende anden halvleg sikrer Aalborg CL-sejr

Aalborg Håndbold startede onsdag deres kampagne i Champions League.

I sidste sæson var Aalborg Håndbold det næstbedste hold i den største europæiske håndboldturnering for klubhold, da klubben blev nummer to i Champions League efter at være blevet besejret af mægtige Barcelona med 31-30 i finalen.

Onsdag startede den lange kamp mod at tage det sidste skridt i Champions League, da Nantes fra Frankrig kom på besøg i Sparekassen Danmark Arena i Gigantium i Aalborg.

Op til opgøret måtte Aalborg Håndbold desværre meddele, at den store målmandsprofil Niklas Landin står foran en skadespause op til en måned.

Derfor havde Aalborg Håndbold blandt andet en 19-årig målmand i Tobias Bugge med i truppen til dagens opgør foruden de mange store stjerner, der også er i truppen.

I en totalt udsolgt Sparekassen Danmark Arena med fantastisk opbakning fra det trofaste og modne publikum startede Aalborg Håndbolds stjerner ikke som lyn og torden.

De to hold fulgtes dog pænt ad, men to Aalborg-udvisninger kostede, og med fem minutter igen af første halvleg kom gæsterne foran med 15-12.

Aalborg kom dog tilbage og Thomas Arnoldsen sluttede første halvleg med at score på direkte frikast til vild jubel fra hjemmeholdets tilskuere.

Og så var Aalborg kun bagud med 16-17 efter de første 30 minutter.

Fabian Norsten i Aalborg-målet havde blandt andet flere store redninger i første halvleg i Niklas Landins fravær, men i den anden misbrugte Aalborg-spillerne alt for mange åbne målchancer.

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Fremragende anden halvleg

I anden halvleg levede Aalborg Håndbold i den grad op til favoritværdigheden, hvor holdet hurtigt bragte sig foran med to mål.

Den føring blev øget til 29-23 efter 14 minutter. Fabian Norsten blev ved med at tage sig af de franske skytter, og det lignede afgørelsen.

Aalborg Håndbold manglede profilerne Møllgaard, Landin og Hoxer, og hvis man havde bekymringer på grund af det som fan, så blev de gjort til skamme.

Andre tog bare over.

Især en stærkt spillende Thomas Arnoldsen blev kåret til kampens spiller og topscorer med 11 mål, hvor han også bidrog godt i forsvaret.

Svenske Jack Thurin fulgte også godt op med seks mål, og så selvfølgelig Fabian Norsten stod en fremragende kamp i Aalborg-målet.

En stærk anden halvleg sikrede en flot første sejr i gruppespillet over de franske vicemestre fra Nantes, og sejren lød på hele 38-31.

Den 19-årige målmand Tobias Bugge fik ikke debut, og det er ikke sikkert, at han får lov til at være andenmålmand så længe endnu.

Tidligere på dagen sagde Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen til TV2 Nord, at klubben muligvis er på udkig efter en målmand med Niklas Landins skade i baghovedet, og der er blevet hvisket lidt i krogene om en vis herre ved navn Mikael Aggefors, der tidligere har vogtet Aalborg-målet.

Han er pensioneret, men mon ikke at det er en mulighed, Aalborg trods alt overvejer.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bænket Superliga-profil inspireres af Lewandowski og Ronaldo

- Jeg har virkelig kæmpet med at finde mig til rette, siden jeg kom tilbage, lyder det ærligt.

AaB har scoret lige nøjagtig nul mål i de seneste tre opgør i Superligaen.

Men på bænken har de en tidligere Superliga-topscorer.

Han scorede to mål på kunstgræsset på Fyn, da AaB i en landskampsdecimeret udgave bankede Morud 7-0 i pokalturneringen.

Nicklas Helenius skriger på muligheden og mener selv, han er klar, når AaB fredag har et tidligt nøgleopgør mod Lyngby, der har et point færre end de nordjyske oprykkere.

- Til træning viser jeg, hvad jeg kan. Det føler jeg sgu næsten altid, jeg har gjort i min karriere. Jeg er ikke i tvivl om, jeg stadig kan levere, lyder det fra 33-årige Helenius.

Fra bænk til bane har oftest været vejen for Helenius denne sæson. Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

Bagerst i køen

Svenstrup-drengen siger, at han har kæmpet med at finde sig til rette, siden han forrige vinter startede sit tredje AaB-ophold.

Dengang blev han hentet som redningsmand til Nordens Paris sammen med Rasmus Thelander.

Operationen mislykkedes. I dag er Thelander og flere andre væk. Helenius er der stadig, men hidtil har John Iredale stået foran.

Mål har australieren dog ikke scoret, og i øjeblikket er han fraværende, fordi han så sent som tirsdag var på bænken for Australiens landshold mod Indonesien, men om det åbner døren for Helenius, tør han ikke sige:

- Som du siger, har vi haft svært ved at score de sidste tre kampe. Jeg er klar til det, når de er klar. Imens vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at støtte dem omkring mig og vise dem tillid, og at de kan stole på mig. Andet kan jeg ikke gøre, pointerer angriberen.

Ny mening

Han har brugt tiden på bænken på at komme i fuld vigør, efter foråret blev spoleret af skader. Samtidig har den tidligere Aston Villa-angriber fundet et ny mening med fodboldtilværelsen, siger han.

- Jeg bruger mere tid på mine holdkammerater end mig selv, og det har faktisk givet mig noget mere frihed. Jeg vil nyde det. Jeg ved godt, jeg ikke har mange år tilbage, understreger den 33-årige.

Selvom der under stort postyr blev ændret i anfører-sammensætningen før sæsonen, hvor unge og relativt nytilkomne Mathias Jørgensen og Melker Widell blev anfører og viceanfører, føler Helenius sig med egne ord ”vellidt og respekteret” blandt holdkammeraterne.

- Og det vil jeg gerne give tilbage.

Sjælden race

Han smiler selv, da han bliver forholdt spørgsmålet, om han ikke som den sjældne race af fuldblodsangribere altid mener, han er klar til at bombe.

Men Nicklas Helenius tror på Nicklas Helenius:

- Der er masser af fodboldspillere rundt omkring i verden, der motiverer mig. Når man kigger på Lewandowski. Benzema. Ronaldo. Der er mange, der spiller på topniveau, siger angriberen til dem, der dømmer ham ude.

Han giver heller ikke meget for, at han ikke skulle passe ind i Det Nye AaB med højt pres og mange sprint.

Passer ind?

Helenius lignede en spiller på vej ud af bagvejen, som kollegaen Rasmus Thelander, der efter en del træninger som periferi-spiller, når der blev spillet 11 mod 11, fik ophævet sin kontrakt og tog til Silkeborg.

- Jeg er jo ikke en højt pres-spiller. Men det var jeg jo heller ikke, da jeg var 22, siger Nicklas Helenius med et grin og understreger, at speed også er oppe i hovedet.

Bedømt på træningen ligner det dog – trods jetlag og sen ankomst for John Iredale – stadig ikke en startplads til AaB's nummer 9.

Nummer 9 er han også på listen over AaB-mål i historien. To styk efter Erik Bo Andersen, den ’Røde Romario’, der nåede 67 AaB-mål.

AaBs John Iredale er i øjeblikket afsted med det australske landshold. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Så er det ikke mig der skal spille for AaB

I stedet lignede det, at Oliver Ross skulle indtage rollen som falsk 9’er i Menno van Dams 4-3-3 forud for det tidlige skæbneopgør mod Lyngby fredag.

Og selvom AaB-stilen nu er højt pres, understreger den erfarne bomber dog stadig:

- Hvis vi skal spille fodbold kun ved at presse, og det er det angribere skal bedømmes på, så er det ikke mig, der skal spille for AaB.

AaB tager imod Lyngby fredag aften klokken 19. Følg kampen og få reaktioner på sport.tv2.dk.


Lissy kæmper hver eneste dag: Savner hjælp fra bundskrabende kommune

Det kniber med besøgstiden fra hjemmeplejen i Morsø Kommune.

Det står generelt skidt til i Region Nordjylland, og Morsø Kommune er den kommune af de 98 i landet, hvor der er færrest besøgstimer til borgerne fra hjemmeplejen.

Og det går blandt andet ud over 58-årige Lissy Juliane Mikkelsen fra Nykøbing Mors, der er syg i lunger, i hjertet og har slidgigt.

- Jeg har ondt i mine fingre, og det har jeg det meste af tiden.

Hun kan derfor ikke selv ordne huslige pligter.

- Jeg får gjort toilettet rent og rundt om toilettet, får jeg vasket gulv. Jeg får hjælp til at skifte sengetøj.

Hver tredje uge gør hjemmehjælpen rent hos hende, mens sengetøjet skiftes hver 14. dag.

- Det betyder, at jeg nogle gange får nogle voldsomme hosteanfald, fordi jeg har støvallergi.

Morsø Kommune har givet hende en robotstøvsuger, men det er langt fra nok, og hun har derfor efterspurgt mere hjælp.

- Det kan bare ikke lade sig gøre, så det må jeg jo leve med, og det har jeg det jo ikke godt med, for det går ud over mit helbred, forklarer Lissy.

Se hele indslaget herunder:

Ingen hjælp at hente hos kommunen

Hun er langt fra den eneste, der ønsker mere hjælp i hjemmet i Morsø Kommune, og det ved kommunen godt.

- Det er aldrig rart, når der bliver taget noget fra nogen. Det ved vi godt, at vi har gjort, og vi ved også godt, at der er nogen, der synes, at det er uretfærdigt, lyder det fra Henning Sørensen (V), der er formand for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Morsø Kommune.

Morsø Kommune giver i gennemsnit 1,6 timers hjemmehjælp om ugen. Det er noget mindre end i for eksempel Frederikshavn Kommune, hvor borgerne får op mod 3,4 timers hjælp om ugen.

- Vi har jo ændret vores kvalitetsstandard her for et par år siden, og vi ved godt, at vores serviceniveau ikke er på samme niveau, som den var for 2-3 år siden, siger Henning Sørensen fra Morsø Kommune.

Udviklingen har Lissy også mærket, da hun har fået hjemmehjælp siden 2017, hvor timerne med hjælp kun er blevet færre.

Der er dog ikke meget hjælp at hente hos Morsø Kommune.

- Med hensyn til driften, forøger vi ikke. Det har vi simpelthen ikke økonomien til, forklarer Henning Sørensen.

Med visheden om, at hendes helbred ikke bliver bedre i fremtiden, håber Lissy Juliane Mikkelsen dog, at kommunen ændrer holdning.

- Det vil betyde alverden. Det vil betyde, at jeg ikke som menneske skal være flov over at invitere mennesker ind i mit hjem, siger hun slutteligt.


Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Per blev genoplivet tre gange på sin fødselsdag: Nu vil han hjælpe andre

Udskrevet hjertepatienter får nu muligheden for at udveksle erfaringer i ny hjertecafé.

Det var den 6. november 2018. Det var hans 53-års fødselsdag. Han var lige kommet i fitnesscenteret, men var ikke begyndt træningen endnu, men så gik Per Munchs verden i stå.

Bogstaveligt talt.

- Jeg falder om, og så ved jeg ikke helt mere, før cirka fem dage senere, lyder det fra Per Munch.

Han fik hjertestop og en blodprop i hjertet. Han fik hurtigt hjælp i fitnesscenteret, hvor der var andre til stede. Han blev genoplivet tre gange.

Efterfølgende var Per Munch fem dage i kunstig koma og i alt fjorten dage på Aalborg Sygehus, før han blev udskrevet.

Han blev afhængig af morfin, som han skulle trappes ud af, og han fik indopereret en pacemaker i 2019.

- Jeg har været heldig, siger Per Munch dog med henvisning til, at han stadig står den dag i dag.

Med den ubehagelige oplevelse i bagagen, er Per Munch klar til at hjælpe andre, hvor han vil bruge egne erfaringer.

Hjerte- og kredsløbssygdomme

68.680 nordjyder er registreret med hjerte- og kredsløbssygdomme.

Årligt falder 600 nordjyder om med hjertestop uden for sygehusene.

Kilde: Landspatientregisteret

Hjertecafé skal hjælpe patienter

Han er i dag en del af patientstøtteordningen på Aalborg Universitetshospital, hvor han som frivillig går rundt og taler med de indlagte patienter, der vil tale med ham.

- Da jeg faldt om, følte jeg mig alene. Jeg kunne godt have brugt det her tilbud, fortæller Per Munch om det nye tilbud til hjertesyge eller tidligere hjertesyge, som han er en del af.

Onsdag er der nemlig åbnet en hjertecafé i Aalborg, hvor man fremover kan få en snak med frivillige som Per Munch.

- Når man har prøvet at falde om med hjertestop, kan man godt føle sig alene og utryg. Der kan godt være ting, man ikke har lyst til at dele med sine pårørende. Man vil hellere tale med nogen, der har prøvet det selv, forklarer Per Munch.

- Det kan også være pårørende, der gerne vil tale med os om ting, som de er bange for at spørge deres syge familiemedlem om.

På sygehusene findes der allerede patientstøtteordning, hvor hjertesyge kan tale med andre hjertesyge, mens de er indlagt.

Denne nye hjertecafé adskiller sig dog på den måde, at de også har et sted at gå hen, efter de er blevet udskrevet, og det er netop patienterne, der har efterlyst den mulighed.

- De kunne godt tænke sig, at der er et sted, hvor de kan komme og få en snak. Her kan man komme helt uforpligtende i åbningstiden og få en snak med andre hjertepatienter om løst og fast, forklarer Finn Lund Nyby, der er formand for Hjerteforeningen Aalborg.

Caféen har åbent hver anden onsdag fra klokken 14-17.