Hanne og Kjeld fik 34 år sammen.
På et splitsekund blev Hannes liv forandret for altid, da hun mistede sin mand.
Se ”Når livet tager en drejning” nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.
Hanne Brusgaard Petersen arbejder hjemmefra i villakvarteret i Aalborg Vest.
Det er fredag 25. november 2016, og weekenden står snart for døren. En weekend, der byder på julefrokost i vinterbadeklubben Isbjørnen, hvor Hannes mand Kjeld er kasserer.
Kjeld er denne formiddag cyklet ned til vinterbadeklubben for at gøre klar til festlighederne.
Pludselig ringer det på døren. Udenfor står to betjente.
Hanne tænker ikke, at det drejer sig om noget alvorligt, da betjentene beder om lov til at komme ind. Heller ikke da de spørger hende, om hendes mand hedder Kjeld Walsted.
- Der har været en ulykke, siger en af betjentene.
“Hvor slemt kan det være?” tænker Hanne.
Det er ikke bare slemt. Der er sket det værst tænkelige.
Betjentene fortæller Hanne Brusgaard Petersen, at hendes mand er omkommet i en højresvingsulykke. En lastbil er kørt ind i ham i et lyskryds og har trukket ham 20 meter hen ad vejen.
- Jeg skriger et skrig så højt inde fra et sted indeni mig, som jeg ikke vidste, var der. Jeg tror, man kunne høre det på den anden side af Limfjorden, siger hun.
Skriget skærer sig gennem alle husets etager.
Fra førstesalen styrter Hanne og Kjelds datter Laura ned ad trappen. Et andet sted i huset er deres datter Emma sammen med sin kæreste. Hun tror, at en mand er ved at slå hendes mor ihjel.
- Det lyder nærmest som et dødsskrig. Det føltes som en evighed, men også et splitsekund, hvor jeg tænkte, at der var et eller andet fuldstændig galt, siger Emma Brusgaard Walsted.
Kjeld skal hjem
Hanne og Kjeld nåede at have 34 år sammen og få tre børn.
Deres søn Kasper er på ferie i Den Dominikanske Republik, da ulykken sker, og han haster hjem.
Lørdag eftermiddag er hele familien endelig samlet. Hanne, hendes forældre, børnene, Hannes brødre og svigerinder.
Ved middagsbordet tager Hanne ordet.
- Jeg siger til dem, at jeg ved, at vi nok skal klare det her. Jeg ved ikke hvordan. Men jeg ved, at det nok skal lykkes.
Det er desuden vigtigt for Hanne, at huset i Aalborg Vest ikke bliver “sorgens hus”, hvor folk ikke tør nærme sig.
Alle er velkomne på kondolencebesøg i huset.
Hanne og datteren Laura har desuden et stort ønske om at få Kjeld hjem i havestuen i nogle dage. De er ikke parate til at give slip på hans krop endnu.
Selvom dét ønske i første omgang bliver mødt af protester fra børnene Emma og Kasper, ender de med at acceptere det, fordi det er vigtigt for Hanne og Laura.
Nogle går ind i havestuen bag de lukkede døre og har en stund med Kjeld
Hanne Brusgaard Petersen
Således kommer Kjeld hjem i havestuen, som Laura har indrettet med bøger, badmintonbolde og musik til ære for sin far. Om morgenen sætter hun kaffe ind til ham, og om aftenen får han et glas rødvin.
På Facebook inviterer Hanne alle, der har lyst, til at komme og tage afsked med Kjeld i havestuen. Over 100 personer kommer forbi.
- Nogle sætter sig i køkkenalrummet og får en kop kaffe. Andre kigger ind gennem glasdørene til ham. Og nogle går ind i havestuen bag de lukkede døre og har en stund med Kjeld, fortæller Hanne Brusgaard Petersen.
- Vi lader langsomt hans liv ebbe ud over den uge.
Begravelsen finder sted i Hasseris Kirke, og over 350 personer møder op.
Psykolog og sorggruppe
Tiden efter Kjelds død er ikke let. Hanne har svært ved at acceptere, at hendes livsfælle er væk.
Familien gør, hvad de kan, for at have ham med sig. Skal de på ferie, bliver gravstedet pyntet med ting fra det land, de skal besøge.
- Der gik lang tid, før jeg begyndte at omtale ham i datid og faktisk følte, at han var væk. Han var jo min ene halvdel, siger Hanne.
Hun arbejder hjemmefra på nedsat tid i en periode, og både hun og datteren Emma får psykologhjælp.
Jeg tænkte, at jeg ikke kunne stå alene med det første barnebarn uden at have Kjeld ved min side
Hanne Brusgaard Petersen
Det hjælper, men Emma har brug for mere hjælp, og familien kommer i en sorggruppe for forældre og børn.
- Jeg havde en form for angst, når telefonen ringede. Jeg var hele tiden bange for, at det var dårlige nyheder. En dag var jeg på arbejde, hvor jeg opdagede, at min mor havde ringet tre gange, og så tænkte jeg “åh nej, hvem er nu død?” siger Emma.
Sorggruppen hjælper familien, og med tiden får de det bedre.
Livet går videre
Det er syv år siden, Kjeld Walsted døde.
Hanne er blevet både farmor og mormor siden da, og selvom hun er ovenud lykkelig over sine nye titler, gav det alligevel et lille stik i maven, da hun fik nyheden om, at der var små familiemedlemmer på vej.
- Jeg tænkte, at jeg ikke kunne stå alene med det første barnebarn uden at have Kjeld ved min side, siger Hanne.
I dag fylder børnebørnene huset med liv.
Udover børnebørnene har Hanne fået sig endnu et betydningsfuldt bekendtskab. Hun har mødt naturfotografen og naturvejlederen Ib Hansen, som hun er blevet forelsket i.
Hun har også fået et nyt job som chefterapeut på Aalborg Universitetshospital, og så har hun skrevet bogen “De pårørende er underrettet”, der beskriver sorgen om at miste sin mand. Et emne, som hun også holder foredrag om.
Livet går videre. Men Hanne vil aldrig glemme Kjeld.
- Jeg er blevet spurgt, om jeg er kommet videre, og jeg tænker bare: Hvor skulle jeg gå hen? Jeg skal ingen steder. Jeg skal bare være her i det her liv, der er givet mig, og finde ud af at leve i det, siger hun.
Se "Når livet tager en drejning" om Hanne lige her:
