Kom med på forreste række til årets julegudstjeneste

Hele Nordjylland er inviteret med, når TV2 Nord sender julegudstjeneste fra Hals Kirke den 23. december.

Julegudstjenesterne i år bliver anderledes på grund af coronavirussen, og gudstjenesterne bliver næppe med lige så mange kirkegængere som tidligere år, nu hvor der skal holdes afstand. 

Derfor byder TV2 Nord den 23. december klokken 19.50 til julegudstjeneste i Hals Kirke på TV2 Nord Salto eller TV2nord.dk, så nordjyderne kan få følelsen af at være med på forreste række i kirken. 

Klarup pigekor synger julen ind i Hals Kirke.
Klarup pigekor synger julen ind i Hals Kirke.
Foto: Rikke Kølby / TV2 Nord

SALMER

Her er listen over salmer, der er med i julegudstjenesten:

Vær velkommen Herrens år – nr 74 i salmebogen

Velkommen igen Guds engle små – nr 99 i salmebogen

Julen har bragt velsignet bud – nr 119 i salmebogen

Nu kom der bud fra Englekor – nr. 71 i salmebogen

Skyerne gråner – nr 733 i salmebogen

Programmet kan også ses HER eller øverst i artiklen allerede nu. 

Sognepræst Christian Roar Pedersen forestår sammen med den lokale organist og kirkesanger gudstjenesten, hvor sangere fra Klarup Pigekor synger julen ind. 

Hele gudstjenesten er tekstet, så man kan synge med hjemme fra stuen uden at skulle finde en samlebog frem. Også bønnerne er tekstet, så man kan sige dem sammen med præsten. 


Seneste nyt

fra Nordjylland