Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommune sparer Mikkels hjælper væk: - Så mister jeg næsten hele mit liv

I 2023 blev seks sager om BPA-hjælperordninger i Aalborg Kommune sendt til Ankestyrelsen. Kun i halvdelen af sagerne var Ankestyrelsen enig i kommunens beslutning.

24-årige Mikkel Rohde Guldbæk troede, det var en joke, da han fandt ud af, at Aalborg Kommune har besluttet at spare hans BPA-hjælperordning væk. Han har muskelsvind og har derfor indtil nu haft ret til en personlig hjælper 24 timer i døgnet.

- Hvis jeg mister min hjælper, mister jeg næsten hele mit liv. Jeg kan ikke færdiggøre min uddannelse, og jeg kan ikke bo for mig selv længere, så jeg bliver nødt til at flytte hjem til mine forældre igen, siger Mikkel Rhode Guldbæk. 

Hans muskelsvind betyder, at han sidder i kørestol meget af dagen, fordi hans muskler bliver for trætte til at gå efter korte strækninger. Derudover skal han have hjælp til at komme op af sengen, lave mad, gå i bad, bære sin taske og en række andre ting. Derfor har det været af stor betydning, at han har haft hjælp hele tiden både nat og dag.

Det er et aktivt menneske, der på trods af muskelsvind er i gang med at tage en uddannelse og vil bidrage, og så forsøger kommunen at tage det hele fra ham

Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden

Det har blandt andet den betydning, at han kan gå på universitet, hvor han kun mangler et halvt år af kemistudiet, at han kan gå til el-hockey, og at han kan være social og ses med venner.

- Det betyder, at jeg kan have et helt normalt liv ligesom alle mulige andre. Det er afgørende, at jeg får hjælp til nogle af de praktiske opgaver, så jeg kan samle nok energi til at klare en dag på studiet.

Mikkel Rohde Guldbæk er sammen med sin studiemakker i gang med deres speciale om vandfiltrering. Det betyder meget for ham at kunne bruge hjernen til noget, når han fysisk har så mange udfordringer.

13 timers ugentlig hjemmehjælp

I stedet for den nuværende ordning, som med 24 timers hjælp syv dage om ugen giver 168 ugentlige hjælpertimer, har kommunen vurderet, at Mikkel kan klare sig med 13 timers hjemmehjælp om ugen og en skolehjælper, som møder ham på faste tidspunkter.

- Da jeg flyttede fra Holstebro Kommune, var de meget villige til at give mig de 24 timer i døgnet. At de synes, jeg skal have 12-13 timer om ugen og lidt hjælp ved siden af, det giver slet ikke mening for mig. Det lød som en dårlig joke, siger Mikkel Rhode Guldbæk.

Han bakkes op af Muskelsvindfonden, som heller ikke har meget forståelse for kommunens vurdering.

- Det er jo ikke et liv. For når Mikkel er på sit studie, er det måske ikke lige samme tidspunkt hver dag, han vil gerne selv bestemme, hvornår han står op, er på studiet og er syg, og alle de ting hænger ikke sammen i kommunens model. Det er simpelthen en teoretisk model og ikke et virkeligt liv, siger Thomas Krog, der er politisk chef hos Muskelsvindfonden.

Thomas Krog fortæller, at Muskelsvindfonden oplever flere og flere sager, hvor medlemmer får frataget BPA-ordninger.

Faktisk mener de hos Muskelsvindfonden, at afgørelsen strider mod loven, fordi de ikke mener, kommunen tager nok hensyn til den enkeltes behov for at opbygge et aktivt liv. 

- Man tror ikke sine egne ører. Det er et aktivt menneske, der på trods af muskelsvind er i gang med at tage en uddannelse og vil bidrage, og så forsøger kommunen at tage det hele fra ham. Det giver ikke nogen mening, siger Thomas Krog.

For at bemande stillingen som Mikkels hjælper hele døgnet kræver det fem ansatte. En af dem er Andreas Rhode. Han har været hjælper for Mikkel i omkring otte år. Han frygter, at den nye ordning får store konsekvenser for Mikkel, fordi han ikke vil have energi til at gøre de ting, der betyder noget i hverdagen, og så er der en ting, han særligt frygter.

- Han kan gå lidt, men så når han bliver træt om eftermiddagen, så siger hans krop fra, og så kan han godt falde. Hvis han skal ringe efter en – hvor lang tid går der så? Hvor lang tid skal han ligge på gulvet? En halv time? Et kvarter? En time?, siger Andreas Olsen.

Andreas Olsen må være Mikkel Rohde Guldbæks arme, når der skal skrives på tavlen, ligesom han aflaster Mikkels ben ved at skubbe ham i kørestolen.

Mikkel selv frygter også den manglende frihed, hvor han kun kan få hjælp på aftalte tidspunkter eller ringe efter en. 

- Så kan jeg ikke tage i laboratoriet, som der er brug for til specialet, eller ses med studiekemmeraterne.

Sammen med Muskelsvindfonden har Mikkel Rhode Guldbæk klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen. Hvis kommunen får medhold, må Mikkel opsige sin hjælpere uden at få gjort sin uddannelse færdig til sommer.

I 2023 blev seks sager om BPA-ordninger i Aalborg Kommune sendt til ankestyrelsen. Kun i halvdelen af sagerne var Ankestyrelsen enig i Kommunens beslutning. 

Den ansvarlige rådmand på området, Nuuradiin S. Hussein kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men her kan du høre, hvad han generelt siger om BPA-ordninger:

Mikkel forventer at få svar fra Ankestyrelsen i marts.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen