Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ALS-ramte Dorte kan ikke få nye hjælpere: To personer skal klare fem mands job

Sygdommen ALS betyder, at Dorte Harbo ikke længere kan tale uden brug af en skærm, der er øjenstyret.

Muskelsvindfonden kalder det dybt kritisabelt, at Dorte Harbo har brugt 1,5 år på at kæmpe med Brønderslev Kommune, når personer med ALS i gennemsnit lever tre år.

Det var en dødsdom, Dorte Harbo fik, da hun fik diagnosen ALS. Gennemsnitligt lever man kun tre år med sygdommen. 

For få år siden var hun en aktiv kvinde, der både red og gik på jagt, men på ganske kort tid er hun i stedet blevet lænket til sin stol og fuldstændig afhængig af personlige hjælpere.

- Det er virkelig frustrerende at miste stemmen og evnen til at spise og bevæge sig, siger Dorte Harbo gennem sin øjenstyrede taleskærm.

Derfor er hun bevilget personlige hjælpere døgnet rundt i sit hjem i Brønderslev til at hjælpe med de basale ting, men også til at tage Dorte med på tur, i biografen eller på familiebesøg.

- Vi hjælper Dorte med alt det, vi andre er vant til at gøre selv, siger Sarah Christensen, der er en af Dortes personlige hjælpere.

Sarah Christensen har været personlig hjælper for Dorte Harbo siden marts.

Problemet er bare, at udover Sarah Christensen er der kun én anden fast hjælper i teamet. De er altså to personer til at dække alle døgnets timer syv dage om ugen, og der kan ikke ansættes flere, for Dorte Harbo er løbet tør for oplæringstimer til nye hjælpere.

For os faste hjælpere betyder det i privatlivet, at det bliver svært at være en god kæreste, ven og datter, for der er ikke timer nok i døgnet

Sarah Christensen, personlig hjælper for Dorte Harbo

Løbet tør for oplæringstimer

Hvert år er Dorte bevilget 80 timer til oplæring af ansatte. Det svarer til fem nyansatte, for der må bruges 16 timer per nyansat. Men de timer er for længst brugt, for der er stor udskiftning i de ansatte. 

- Der er ikke noget at sige til, at de springer fra. Vi har 16 oplæringstimer per nyansat, og det er på ingen måde nok. De bliver kastet ud i det, hvor det hverken er trygt for dem eller Dorte, siger Sarah Christensen.

Selv har hun været ansat hos Dorte siden marts, og i den periode har hun oplevet flere sygemeldinger efterfulgt af opsigelser. Ifølge Sarah Christensen er det fordi, der er for travlt og for lidt oplæring.

De manglende hjælpere betyder, at de to faste må dække ekstra ind, og resten af timerne må bemandes af afløsere, og det har konsekvenser for både Dorte Harbo og hjælperne.

- Det betyder, at jeg ikke har meget aktivitet, når der er nye, og jeg vil gerne ud hver dag, siger Dorte Harbo, som bakkes op af sin hjælper:

- Kort sagt er konsekvenserne, at det er rigtig hårdt for Dorte, for hun får ikke en fast rutine. For os faste hjælpere betyder det i privatlivet, at det bliver svært at være en god kæreste, ven og datter, for der er ikke timer nok i døgnet, siger Sarah Christensen.

En lang kamp

Med flere oplæringstimer er det Dorte Harbos håb, at hun kan få et fast team, der er stort nok til, at hun kan komme på ture og rejser, men kampen for at få flere timer har indtil videre varet 1,5 år.

I juni 2022 søgte hun første gang om flere timer til oplæring hos Brønderslev Kommune, men fik afslag.

I forhold til mennesker med ALS, så kender jeg ingen kommune, der er så hård som Brønderslev

Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden

Siden har hun klaget til ankestyrelsen, som to gange har afgjort, at Brønderslev Kommune skal genbehandle ansøgningen om oplæringstimer til flere hælpere, mens de har slået fast, at Dorte Harbo ikke har ret til mere end 16 timer for hver af de nyansatte hjælpere.

Brønderslev Kommunes behandling af sagen vækker harme i Muskelsvindfonden.

- Hun har ALS, en hurtigt fremadskridende sygdom, hvor den gennemsnitlige levetid er tre år, og nu har hun brugt 1,5 år på at kunne få den her hjælp. Det er dybt, dybt kritisabelt, siger Thomas Krog, der er politisk chef i Muskelsvindfonden. 

Han kender kommunen indgående, for han har selv tidligere siddet i byrådet og været udvalgsformand for socialudvalget.

- I forhold til mennesker med ALS, så kender jeg ingen kommune, der er så hård som Brønderslev, siger Thomas Krog.

Den nuværende formand for Social-, Handicap- og Sundhedsudvalget i Brønderslev Kommune, Ole Jespersgaard (A), ønsker ikke at stille op til interview om kommunens håndtering af ALS-patienter.

På brystet bærer Dorte Harbo et badge, hvor der står "Jeg er ikke DUM eller DØV, jeg har bare ALS".

Drømmer om at besøge børnebørnene

Ifølge Thomas Krog fra Muskelsvindfonden skal der mindst fem faste hjælpere til at dække en vagtplan med døgnbemanding, mens det heller ikke er usædvanligt at have seks.

Hjemme hos Dorte Harbo kan de ikke gøre andet end at håbe på, at det i det nye år lykkes at få flere fast på holdet, ellers frygter Sarah Christensen konsekvenserne:

- Så er der ikke nogen til at tage sig af Dorte, og så må hun blive indlagt eller komme på aflastning, men det er jo ikke et værdigt liv for en, der har været så aktiv og har så mange ting, hun gerne vil.

Selv har Dorte et klart ønske for det nye år.

- Tilstrækkelige oplæringstimer, så vi kan få fuld hjælp og team, og så de er trygge. Så kan jeg komme på weekend til Sjælland, hvor mine børnebørn bor, siger Dorte Harbo. 

Se indslaget her:


Skal du til Aalborg? Frakørsel er spærret hele weekenden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Palle Birk Nielsen har levet efter rådet lige siden.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Asger Radsted og Palle Birk Nielsen drømmer om at køre Le Mans om fem år.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Le Mans

Le Mans er et 24-timers racerløb i den franske by Le Mans.

Løbet er blevet afholdt siden 1923.

Der findes tre klasser i Le Mans, hvor der både er professionelle kørere og amatører.

Den mest succesfulde kører i Le Mans nogensinde er danske Tom Kristensen, der har vundet løbet ni gange

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Palle Birk Nielsen har smidt 25 kilo muskelmasse og væske for at blive hurtigere på banen. Foto: (Privatfoto)

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I aften skal de altså ikke komme rendende. Mændene.

Nej, fordi fredag aften var en "kun adgang for kvinder" aften i Volstrup Golfcenter.

En aften forbeholdt kvinder, der kan lide at svinge køllen. Dem er der immervæk nogle stykker af. Faktisk hele 6.767 kvinder i Nordjylland.

16 af dem samledes fredag aften til en golfturnering.

- Jeg tror egentlig, at folk bliver tiltrukket af, at der kun er kvinder, siger Lene Ugilt Hansen.

Arrangementet er da også en succes i Volstrup Golfcenter, hvor arrangementet afholdes hver måned.

Men selvom at tæt på 7.000 nordjyske kvinder spiller golf, er antallet for mænd væsentlig højere. I Nordjylland er hele 18.254 mænd vilde med køllesporten.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

84 personer blev blitzet på knap fem timer.

Dan Smith Christensen har knoklet løs i det orange tøj langs landevejene i 20 år. Han er anlægsstruktør og har siden november sidste år arbejdet på at etablere en busholdeplads ved Fjellerad.

Undervejs har han oplevet, hvordan talrige bilister er kommet buldrende med al for høj fart på Hadsund Landevej.

- Det er skræmmende. Det jord eller sand, eller hvad der nu lige har været ude på vejen, det har vi jo fået i ansigtet, når folk er kørt forbi, siger Dan Smith Christensen.

Under arbejdet er fartgrænsen sat ned fra 80 til 50 kilometer i timen. Ifølge anlægsstruktøren ser mange bilister imidlertid stort på det, hvilket tal fra Nordjyllands Politi bakker op.

For politiet var mandag ude at afholde en fartkontrol på strækningen, der ikke er mere end et par hundrede meter lang. På knap fem timer blev 84 personer blitzet, fordi de havde trådt for hårdt på speederen. 10 af disse fik et klip i kørekortet, mens 13 endte med en betinget frakendelse af førerretten.

De mange lovovertrædelser forbavser Jess Falberg, der er leder af Trafiksektionen i Nordjyllands Politi.

-  Det er jo alt, alt for mange sager langs en vej, hvor folk skal gå og passe deres arbejde helt ud til vejen. Jeg tror, at den, der kørte hurtigst, kørte 90 kilometer i timen. Det er jo meget tæt på vanvidskørsel, siger han.

Se indslaget herover.

Kommer med opfordring

Dan Smith Christensen fortæller, at det sommetider kan være utrygt, og han oplever, at de fartglade bilister skaber farlige situationer.

Det er heller ikke første gang, at politiets kontrol viser, at bilisterne kører for stærkt. I december havde politiet også bødehæftet fremme. Her blev 70 personer taget i at køre for stærkt på selvsamme strækning, mens syv personer fik en betinget frakendelse af kørekortet.

Ifølge Jes Falberg er det langt fra alle steder, der er problemer med fartoverskridelser langs vejarbejde. Han opfordrer det arbejdende folk til at kontakte politiet, hvis de er utrygge. For så har politiet nemlig mulighed for at komme ud og lave en kontrol.

Arbejdet på Hadsund Landevej er ved at være løst for Dan Smith Christensen. Han håber dog fortsat, at de fartglade bilister ændrer adfærd.

- Sæt hastigheden ned, når der er vejarbejde. Følg skiltningen. Alt andet er for dumt, siger han.

I april 2014 blev loven om dobbelt bødetakst indført. Dermed blev det dobbelt så dyrt at køre for stærkt ved vejarbejde.


Ekspert reagerer på Røge-sagen: - Kommuner taler stadig ikke med børnene

Foto: (Privatfoto)

Nanna Røge og Michelle Røge.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Til trods for at lovgivningen er skærpet, så er der stadig problemer med kommunernes sagsbehandling i børnesager. Det fastslår en ekspert i kølvandet på dokumentaren "Ingen kære kommune", der netop er sendt på TV 2.

Det er en grundlæggende rettighed, og den er langt fra ny, men ifølge lektor i børneret Anne Mørk bliver den stadig ikke overholdt.

Retten til at blive hørt.

Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer.

Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Børn skal høres, hvis en kommune modtager en underretning om, at de bliver vanrøgtet. Men kommuner undlader stadig ofte at tale med børnene, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser.

- Det er almindeligt kendt ud fra de undersøgelser, vi kan se fra praksis, at børn og unge ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad efter det, som følger af lovgivningen. Det har været meget tydeligt i lovgivningen, hvornår børn skal inddrages og høres, og det kan vi se, at de ikke er blevet, forklarer Anne Mørk, der er lektor i børneret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Lovændringer til trods mener lektor i børneret Anne Mørk stadig, at børn mangler at blive hørt.

En uhørt genganger

I dokumentaren "Ingen Kære Kommune", der netop er blevet sendt på TV2, fortæller Michelle Røge om sin barndom med stofmisbrugende og voldelige forældre i Hirtshals i 00’erne.

Hirtshals Kommune og siden Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, hvad der foregik i hjemmet. Men de fjernede ikke Michelle Røge og kommunen talte aldrig med Michelle Røge, selvom det også dengang var lovpligtigt.

Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad

Anne Mørk, lektor i børneret

I 2011 rystede Brønderslevsagen hele landet. To forældre med 10 sammenbragte børn blev dømt for mishandling, vanrøgt af børnene og i farens sag også voldtægt. Brønderslev Kommune blev kritiseret for at svigte børnene ved at være for langsomme til at gribe ind.

Sagen førte til, at Folketinget vedtog ”overgrebspakken” i 2013, der medførte en række ændringer i lovgivningen. Nu skal kommuner reagere på en underretning om børn indenfor 24 timer. Kommunerne har nu også pligt til at revurdere indsatsen, når der kommer nye underretninger.

- Man har i forhold til underretningsproblematikken rent faktisk gjort noget for at sikre, at man får handlet på de underretninger, der kommer ind, og at der bliver handlet hurtigt, siger Anne Mørk.

Kan de voksne høre mig?

Når børn som Michelle Røge stadig ikke bliver hørt i dag, så kan det skyldes, at sagsbehandlerne er for pressede, lyder det fra socialrådgivernes forkvinde. Der er nemlig ikke noget loft over, hvor mange sager en socialrådgiver må sidde med. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet.

- Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer. Det er nogle ting, vi egentligt godt ved er virkeligt vigtige for barnet, siger Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Tidligere var der helt faste rammer for, hvornår børn skulle høres. Med indførslen af Barnets lov i januar 2024 blev det lavet om til, at børn skal høres løbende. Det skal ikke længere ske på faste tidspunkter, og det foruroliger Anne Mørk.

- Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad, siger Anne Mørk.