Kristiane kunne ikke høre lægens alvorlige besked: Døve må klare sig uden tolkning

Kristiane Jensens lyske havde gjort ondt i næsten et år. Selvom hun var overbevist om, at det var en forstrækning, gik det ikke væk.

Hun havde udsat det længe, men indså, at det krævede en tur til lægen. Efter konsultationen blev der bestilt tid til en undersøgelse på hospitalet, og én ting var vigtig for Kristiane: De skulle huske at booke en tegnsprogstolk, for Kristiane er født døv.

På sundhedsområdet er det nemlig personalet, der skal sørge for at få bevilget en tolk. Men Kristiane ville være helt sikker, så hun fik sin seniorvejleder, der hjælper hende med praktiske ting i hverdagen, til flere gange at tjekke med hospitalet, at der var styr på tolkning.

- Så skal jeg ikke sidde og kæmpe med at forstå det og blive nervøs. Jeg kan godt blive stresset over det, hvis jeg ikke får fat i, hvad lægen siger, siger Kristiane Jensen.

Selvom Kristiane allerede var døv ved fødslen, har hun udviklet et godt talesprog, og hun er god til mundaflæsning. Flere af hendes børnebørn er hørende og taler derfor ikke tegnsprog, men hvis de taler tydeligt nok, går samtalen fint. Hjemme i lejligheden i Nørresundby ser hun helst fjernsyn uden lyd, for i hendes døve øre lyder det som baggrundsstøj, når der bliver talt.

Både derhjemme og når hun går i butikker, klarer hun sig fint uden hørelse, for hun er god til at klare sig i hverdagen, men der er visse situationer, som kræver tolk.

- Jeg kender ikke lægen og sygeplejersken på forhånd, så jeg er ikke 100 procent sikker på, at jeg forstår dem, og jeg vil gerne være sikker på, at jeg har forstået alt, hvad der bliver sagt i forbindelse med en operation.

Og det var netop den besked, Kristiane fik på hospitalet: Hoften var kollapset, og der skulle en operation til. Beskeden kom dog ikke fra den tolk, Kristiane ellers var lovet at få, for hospitalet havde bestilt en fjerntolk på en skærm, men tolken kom ikke, og efter få minutter havde lægen ikke mere tid til at vente og gik i gang.

Til Kristianes held havde hun sin hørende søn med som bisidder, og det blev ham, der i stedet måtte tolke og guide Kristiane gennem øvelser.

- Det er et problem, at de ikke skaffer en tolk. Men for dem er det bare videre, videre, videre. De har ikke tid til at finde ud af, hvordan det skal løses. Det er bare en patient, der har været uheldig, siger Kristiane Jensen.

I Kristianes tilfælde var der en løsning på problemet, men udfordringen med at få en tegnsprogstolk er ikke enkeltstående. Faktisk er det efterhånden et så stort problem, at Danske Døves Landsforbund beskriver det som den største udfordring for døve i dag, og mange døve er meget mere afhængige af tolkning end Kristiane.

Mangler der tolke eller ej?

Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange døve der er i Danmark, for det bliver ikke opgjort. Men Danske Døves Landsforbund (DDL) arbejder med et estimat på 3000-4000. Cirka halvdelen af dem er medlemmer hos DDL.

Selvom man ikke ved, hvor mange tegnsprogstalende der er i Danmark, ved man, at der bliver færre og færre år for år, fordi stort set alle døvfødte i dag bliver opereret med et Cochlear Implant, også kaldet et CI, som giver dem en kunstig hørelse. Derfor lærer mange døvfødte ikke tegnsprog.

I takt med at gruppen af tegnsprogstalende bliver mindre, oplever de hos DDL, at der bliver større udfordringer med at få en tolk, på trods af at Danmark sammen med FN har forpligtet sig til at fremme og udvikle tegnsprog.

- Vi oplever ikke, at den danske stat gør nok for retten til tegnsprog. Man skal have mulighed for at kommunikere på sit eget sprog og få vigtig information. Vi får rigtig mange henvendelser fra medlemmer, der har stået uden tolk, siger Lars Ahlburg, der er forperson for DDL og selv døv.

At medlemmerne oplever at stå uden tolk, er der ingen tvivl om, men hvad det præcis skyldes, er der flere mulige forklaringer på.

- Om der reelt er mangel på antal tolke, eller det skyldes uigennemsigtighed, det ved jeg ikke, siger Lars Ahlburg og uddyber:

- Vi kunne godt tænke os, at tegnsprogstolkeområdet blev samlet ét sted. Så man havde én myndighed, som havde ansvaret for at bevilge og administrere tolkning.

Et brud på menneskerettighederne

I dag er tegnsprogstolkning spredt ud over forskellige sektorer, og den nuværende situation betyder, at der er stor forskel på områderne, forklarer Lars Ahlburg. Det fungerer ifølge DDL udmærket, hvis man skal søge tolk gennem for eksempel DNTM, som dækker det sociale område, mens andre områder halter gevaldigt efter. Særlig grelt ser det ud på sundhedsområdet.

- Forestil dig, at du som døv bliver indlagt på hospitalet. Det er en alvorlig sygdom, du er blevet ramt af. Du skal muligvis opereres. Så ligger du der og skal have at vide, hvad du fejler, og hvad du skal opereres for. Der er det ikke altid, de har sørget for, at der kommer en tegnsprogstolk. Så ligger man der som døv, hvordan søren skal man kommunikere? Det er jo en fuldstændig katastrofe. Det er et brud på ens menneskerettigheder, siger Lars Ahlburg.

Han bakkes op af folketingspolitiker Kirsten Normann Andersen (SF):

- Det holder altså ikke, at man efterlader folk på perronen med manglende viden om deres sundhed og eventuel behandling og andet.

Forsknings- og Uddannelsesministeriet vurderede i 2018 på baggrund af en undersøgelse lavet af Epinion, at det daværende antal tolke kunne dække behovet, men at det vil kræve, at der i en årrække bliver uddannet 10 tolke om året, hvis man fortsat skal kunne det.

På den seneste årgang er der optaget to studerende.

Både Den Nationale Tolkemyndighed og DDL peger på, at problemerne med at få tolk skyldes fordeling i landet og et uigennemskueligt system, hvor tolke skal søges vidt forskellige steder afhængigt af, hvad formålet er.

Det er især i Nordjylland og i weekender, at der er udfordringer med at skaffe tolk, fortæller Bo Kragelund, der er chef for DNTM.

Der kommer en god løsning i morgen

I flere år har DDL råbt på hjælp fra lovgiverne til at få omorganiseret tolkeområdet og har gentagne gange henvendt sig til socialministeren, der er ansvarlig for det samlede døveområde, men der ”sker ingenting”.

Også Kirsten Normann Andersen (SF), der er tidligere handicapordfører og nuværende sundhedsordfører, har råbt op om udfordringerne på tolkeområdet og gennem socialudvalget stillet spørgsmål til håndteringen af området.

- Jeg synes, vi har et problem, som ikke er løst. Jeg er mere bekymret for, at vi som samfund sparer på tolkene, fordi vi mener, de kan erstattes af andet. Det er et problem, at vi ikke får uddannet tolke nok, siger Kirsten Normann Andersen.

DDL er efterhånden blevet vant til svaret ”der kommer et udspil lige om lidt” fra ministrene, men for nylig skete der dog noget i dialogen, idet socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er vendt tilbage med en mødeindkaldelse til et halvtimes-møde, hvor DDL kan få ”mulighed for at sætte flere ord på de udfordringer, de oplever”.

Mødet skulle være afholdt i starten af juni, men er indtil videre udsat to gange af ministeren.

Hvordan skal det gå fremtidens døve?

Hos Kristiane Jensen i Nørresundby har hoften det i dag godt. Hun lykkedes med at komme gennem samtalen uden tolk, og til den efterfølgende operation havde hospitalet skaffet en fysisk tolk.

Kristiane oplever, at det er blevet så besværligt at skaffe tolk, at hun ofte vælger at lade være. Enten klarer hun sig uden tolk, eller også dropper hun de foredrag og aktiviteter, som hun ellers gerne ville til.

- Hvis jeg meget gerne vil, så gør jeg alt, hvad jeg kan, for at få tolk. Men hvis det er sådan, at det er for besværligt, så gider jeg ikke, siger Kristiane Jensen.

Hun fortæller, at man i hendes yngre dage skulle bestille tolk ét sted, men sådan er det ikke i dag.

- Min datter er også døv og har mere brug for tolk, end jeg har. Hun er sådan set ked af, at hun ikke altid kan få tolk, og som en nødløsning bruger hun mig, fordi jeg kan forstå noget af det. Men det er en chance, for nogle gange kan jeg ikke, siger Kristiane.

I Kristianes familie er der døve i flere generationer, og ingen af dem er CI-opererede. De er ikke alene, for mens nogle fravælger det, er det heller ikke alle døve, der kan opereres og succesfuldt få en kunstig hørelse. Derfor vil der formentligt stadig være brug for tegnsprogstolke i fremtiden.

Særligt én ting bekymrer Kristiane:

- Jeg bekymrer mig for mit barnebarn (som også er døv, red.). Han er jo den næste generation. Jeg tænker på, hvordan det skal gå.

Hverken sundhedsminister Sophie Løhde (V) eller socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ønsket at stille op til interview om de store udfordringer på tolkeområdet i sundhedsvæsenet.

Interviewene med Kristiane Jensen og Lars Ahlburg er lavet med hjælp fra en tegnsprogstolk.

Artiklen er skrevet af Laura Winther Møller