Kuhn fik klø: AaB bankede Malmö hjem til Sverige

AaB sendte Allan Kuhn og hans svenske tropper hjem til Malmø med et 0-3-nederlag i bagagen.

Det nordjyske fodboldflagskib AaB kunne 18. januar se tidligere assistenttræner Allan Kuhn indlede første træning i Malmö FF hvor han er ny cheftræner.

Tirsdag var han for en stund tilbage i Aalborg hvor han og Malmó FF skulle møde AaB i nordjydernes sidste træningskamp inden Superligaen begynder igen næste weekend.

Og Allan Kuhn blev taget godt imod af de knap 5000 tilskuere, der var troppet op til gratis fodbold på Aalborg Stadion. Det var dog ikke nogen varm velkomst Malmö FF fik på banen, og i løbet af første halvleg hvor AaB sad på alt spillet, var stillingen 2-0 i AaB-favør ved pausen.

Målene stod svenske Rasmus Jönsson og Thomas Enevoldsen for. Og sidstnævnte fik et mål mere på kontoen, da stillingen i anden halvleg blev udbygget til resultatet 3-0.

AaB spiller deres første Superliga-kamp efter vinterpausen den 29. februar klokken 19. Det er på udebane mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland