Kunstner tog en halv million kroner fra museum i Aalborg: - Nu kræver han yderligere en halv million

Ikke alene nægter Jens Haaning at tilbagebetale de 532.000 kroner, han har lånt af Kunsten i Aalborg. Nu fremsætter han krav om, at Kunsten skal betale ham yderligere 550.000 kroner for brud på ophavsretten.

Var det kunst, eller var det tyveri, da Jens Haaning tog 532.000 kroner til sig selv i stedet for at kreere det værk, som Kunsten i Aalborg havde bestilt ham til at lave? 

Det skal byretten i København nu tage stilling til, men det er ikke det eneste, retten skal tage stilling til i den spektakulære sag. 

Jens Haaning mener, at Kunsten har fået meget mere, end de har betalt for.

Det er Kunsten i Aalborg, der har anlagt sag mod den 58-årige kunstner, men under mandagens retsmøde blev det hurtigt klart, at de to stridende parter har meget forskellige syn på sagen. 

Ikke alene nægter Jens Haaning at tilbagebetale de lånte penge. Nu stiller han et modkrav til Kunsten, hvori han forlanger, at museet betaler ham yderligere 550.000 kroner, idet Kunsten har forbrudt sig på ophavsretten, lyder det fra Haaning. 

Take the Money and run

Det gik verden rundt, da Jens Haaning i september 2021 leverede sit værk til Kunsten i Aalborg.

Museet havde bestilt Haaning til at lave et kunstværk med titlen ”Work It Out”. 

Pengene har Jens Haaning selv.

Værket skulle, efter planen, bestå af to rammer, som hver især skulle rumme henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter, men i mellemtiden havde Jens Haaning besluttet sig for at give dem noget andet. 

Da kuratorerne på Kunsten pakkede værket op, var de chokerede over at opdage, at rammerne var tomme. 

Kære Amalie,

Jeg håber, I har modtaget mine værker.

Jeg har valgt at lave et nyt værk, der tager udgangspunkt i jeres nye udstillingskoncept.

Titlen er 'Take the Money and Run' 

Kærlig hilsen Jens Haaning. 


Sådan stod der på en medfølgende seddel fra Jens Haaning. 

Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten, var ikke selv til stede i Aalborg på modtagelsestidspunktet, men han forklarer i retten, at han kort tid efter modtagelsen af værket, blev ringet op af museets kuratorer. 

quote Der var nogle af medarbejderne, der blev forholdsvis påvirket af det her. De var chokerede.

Lasse Andersson, direktør, Kunsten

Med få dage til fernisering var flere af medarbejderne bekymrede for, hvad de skulle stille op, da de to værker, de oprindeligt havde bestilt til udstillingen, skulle have haft en helt central rolle.

Direktøren fortæller, at han forsøgte at berolige medarbejderene, og at han var sikker på, at de nok skulle finde en løsning, idet der stadig var et par dage til udstillngen skulle åbne.

Akutte pengeproblemer

Jens Haaning fortæller i retten, at det var akut opstået pengeproblemer, der gjorde, at han fik ideen til værket i første sted. 

I kontrakten, han havde indgået med museet fremgik det, at Haaning ville modtage et honorar på 10.000 kroner samt cirka 30.000 kroner i visningsvederlag. 

Derudover ville Kunsten dække Haanings udgifter til transport af værket og andre udgifter i den forbindelse, såfremt han fremsendte fakturaer for disse udgifter, og udgifterne ikke ville overstige et beløb på 6.000 euro.

- Jeg havde lidt svært ved at skaffe de penge, jeg skulle lægge ud, fortæller Jens Haaning i retten. 

Kunstneren bruger en rammemand i Berlin, og det var blandt andet ham, han ikke på forhånd kunne finde penge til. Men så kom han på andre tanker, der betød, at han ikke længere behøvede at bekymre sig om økonomi. 

quote Der sker det, at jeg får en bedre ide

Jens Haaning

Så enkelt siger han det. 

Præcis hvornår Jens Haaning tog beslutningen om, at levere noget andet end det aftalte, ved han ikke, men han havde en klar ide om, at værket ville være med til at sætte fokus på et emne, der betyder meget for ham: nemlig løn og lønforhold.

- Jeg havde ikke forestillet mig, vi kom på CNN og Aljazeera, men jeg havde en ide om, at der fandtes et større værk end det, jeg var bestilt til at lave, siger Jens Haaning fra sin plads i vidneskranken. 

Kontraktbruddet er en del af værket

Kunsten i Aalborg har sagsøgt Jens Haaning for kontraktbrud og med det formål at få de 532.000 kroner tilbage. 

Et forhold som Jens Haaning for så vidt anerkender. 

- Der er tale om et kontraktbrud, men kontraktbruddet er en del af værket, lyder det fra Haaning.

Lasse Andersson har tidligere udtalt, at det ikke er med museets gode vilje, at man nu har sagsøgt en af de kunstnere, som man ellers skulle have et godt samarbejde med, men at det er noget, man bliver nødt til at gøre for at leve op til det ansvar, man har overfor de fonde og sponsorer, som spytter penge i museet.

Jens Haaning havde bare tænkt, at det ville være en god oplevelse for folk i Aalborg.

Men det har museet slet ikke ret til, lyder det fra Peter Schønning, der repræsenterer Jens Haaning. 

I så fald skulle Kunsten aldrig have udstillet værket, lyder det. 

- De skulle have taget et valg. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, siger advokaten. 

Hertil svarer Mads Balsby Wilkens, der repræsenterer Kunsten, at Lasse Andersson under hele forløbet har fastholdt overfor Jens Haaning, at man kun udstillede 'Take the Money and Run', fordi man ikke havde modtaget det aftalte værk. Og at direktøren gjorde det klart over Jens Haaning, at han ville bytte værket med det oprindeligt aftalte, i det øjeblik, Kunsten modtog det. 

Haanings modkrav

Ikke alene vil Haaning frifindes i Kunstens søgsmål. Han har også udarbejdet et modkrav, hvori han forlanger, at Kunsten betaler ham yderligere 550.000 kroner. 

Kunsten har nemlig forbrudt sig på ophavsretten, lyder det Haanings advokat. I den påstand spiller billedet herunder en helt central rolle. 

Det er den tomme ramme her, der skulle være fyldt med pengesedler, der mandag er omdrejningspunktet i det civile søgsmål mod kunstneren, Jens Haaning. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Det er den tomme ramme her, der skulle være fyldt med pengesedler, der mandag er omdrejningspunktet i det civile søgsmål mod kunstneren, Jens Haaning. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I forbindelse med den store interesse fra verdenspressen er netop det billede, der er taget af Ritzau/Scanpix gået verden rundt, og det er ifølge Haaning og advokaten et brud på ophavsretten, men det er ikke noget, man kan klandre Kunsten for, lyder modsvaret. 

Advokat Mads Balsby Wilkens stiller sig i sin procedure uforstående overfor, hvor Jens Haaning retter erstatningskravet mod Kunsten og ikke mod Ritzau/Scanpix, som er dem, der har tjent penge på at sælge billedet. 

Haaning mener desuden, at værket har været meget mere indbringende for Kunsten, end det oprindeligt aftalte værk, ville have været. 

Det forventes, at der falder dom i sagen om fire uger.





Seneste nyt

fra Nordjylland