Kvæstet i slagsmål: Mand stukket i ballen

Dykkere ledte efter gerningsvåben efter slagsmål på havnefronten nær Utzon Center tirsdag aften.

Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab var tirsdag aften massivt til stede på havnefronten i Aalborg - nærmere bestemt ved Slotspladsen nær Utzon Center.

Her var man i fuld gang med at efterforske et slagsmål, hvor en gruppe unge mænd overfaldt to andre mænd.

Under slagsmålet blev en mand stukket i ballen med en ukendt genstand.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Manden blev efterfølgende behandlet på sygehuset.

SE VIDEO:

 

Ifølge TV2 Nords oplysninger blev dykkere fra Nordjyllands Beredskab sendt ned i havnebassinet i forsøget på at finde frem til gerningsvåbnet.

Nordjyllands Politi var også til stede med flere patruljer, der skulle sikre spor på stedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland