Lægesekretærer råber op med ny kampagne

Lægesekretærer på Aalborg Universitet føler sig overset, derfor råber de op i en ny kampagne, der skal gøre opmærksom på faget.

Læger, sygeplejersker og Sosu'er. Lægesekretærerne er sjældent i fokus, når man taler om faggrupperne på hospitaler og i lægehuse. Det er lægesekretærerne på Aalborg Universitetshospital rigtig kede af og har derfor startet en ny kampagne, der skal øge opmærksomheden på faget. 

- TR-kollegiet for lægesekretærerne har i samarbejde med HK lavet denne kampagne, både for at sætte fokus på faget, således vi forhåbentlig kan få flere elever til at søge ind, men samtidigt også for at gøre opmærksom på vores faggruppe, siger Lone Clausen, der er en del af TR-kollegiet på Aalborg Universitetshospital. 

Kampagnen, der er lavet i samarbejde med HK, skal blandt andet trække en masse unge ind i faget ved at gøre opmærksom på, hvilke opgaver der egentlig høre til jobbet som lægesekretær. 

- En lægesekretær er ikke bare en lægesekretær. Rigtig mange ved ikke at en lægesekretær ikke kun renskriver journaler, passer telefoner, servicerer læger, men de har fingeren på pulsen, de hjælper patienter i alle aldre, de kommer altid med en udstrakt hånd, uanset hvem der kommer ind på deres Klinik, siger Lenette Hougaard Andersen fra HK Nordjylland. 

Lægesekretærerne ved Aalborg Universitetshospital vil i kampagnen gøre opmærksomme på at de er den røde tråd i den hvide verden. Kampagnen kører den næste måned på Facebook. 


Seneste nyt

fra Nordjylland