LIGE NU:

Landsretten stadfæster dom: Tre mænd idømt 12 års fængsel for drab på åben gade

Vestre Landsret har stadfæstet byrettens dom og idømt tre mænd 12 års fængsel hver for at have dræbt en tidligere Bandidos-rocker på åben gade i Aalborg.

I dag er der blevet sat det sidste punktum i en grusom sag om manddrab på åben gade i Aalborg, som fandt sted tilbage i august 2017.

Vestre Landsret har stadfæstet dommen fra Retten i Aalborg. Det betyder, at de tre mænd hver især får 12 års fængsel for at slå en 27-årig mand ihjel.

De tre dømte er 29-årige Andreas Andreasen, 26-årige Michael Moth Madsen og 26-årige Givara Youssif Hamawandi, som har skiftet navn til Mathias Jensen.

Gik efter frifindelse

De tre mænd ankede byrettens dom sidste år, som netop lød på 12 års fængsel. I stedet gik alle tre mænd efter at blive frifundet af Landsretten. 

Drabet på den 27-årige tidligere Bandidos-rocker fandt sted den 5. august 2017 omkring klokken 18 og foregik på åben gade i krydset Østre Alle/Langelandsgade i Aalborg for øjnene af flere vidner.

Den 27-årige mand blev først påkørt af en bil, hvor to af de dømte sad. Herefter blev han jagtet hen ad Langelandsgade, inden han blev slået, sparket og stukket med en kniv.

De tre mænd gik nærmest systematisk til værks iført skudsikre veste og var bevæbnet med knive, jernrør, peberspray og sten, da de udførte drabet. 

De tre dømte nægtede sig alle skyldige i drabet. Den 29-årige erkendte dog at have stukket den 27-årige med en kniv, og den ene af de 26-årige erkendte at have slået afdøde med et jernrør. Den sidste afviste helt at have deltaget i volden.

Uvenner dagene op til drabet

Det viste sig senere i sagen, at der sandsynligvis var tale om et internt bandeopgør, da offeret var tidligere medlem af Bandidos, ligesom 29-årige dømte Andreas Andreasen var. Det kom også frem, at offeret var blevet uvenner med de tre dømte dagene op til.

Netop det lagde Vestre Landsret vægt på i afgørelsen. Ligesom byretten, mener landsretten ikke, at de tre mænd havde til forsæt at dræbe den 27-årige mand, men blot at påføre ham vold.

Med flere øjenvidneberetninger og vidneforklaringer mener Landsretten dog, at der er bevis for, at de tre mænd har deltaget i drabet, og derfor nedsætter de ikke byrettens dom.

Vestre Landsret stadfæstet desuden byrettens beslutning om at 26-årige Mathias Jensen, som tidligere hed Givara Youssif Hamawandi, skal udvises af landet. Det betyder, at han foruden 12 års fængsel skal tilbage til Irak, hvor han har statsborgerskab. 

Fire mænd er skyldige

I december blev en 32-årig mand også dømt skyldig i sin medvirken. 

Han var tiltalt for at have ført den bil, der forsætligt påkørte en anden bil i krydset ved Østre Allé og Langelandsgade i Aalborg den 5. august i år. En hændelse der endte med at blive startskuddet på et voldsomt drab på den 27-årige mand i den påkørte bil. 

Alle fire mænd der blev anholdt i forbindelse med drabssagen er dermed nu dømt skyldige. 

Vestre Landsret stadfæstede i dag en byretsdom og idømte tre mænd 12 års fængsel hver - for i 2017 at have dræbt en tidligere Bandidos-rocker på åben gade i Aalborg.
Skoleruin3

play Dage efter sammenstyrtningen: Ejer har endnu ikke sikret bygning

Mink

Økonom om minkerstatning: Politikernes dårlige samvittighed kan have kostet statskassen dyrt

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Mink

Nordjysk formand om minkaftale: - Umiddelbart virker den fair

Skoleruin3

play Dage efter sammenstyrtningen: Ejer har endnu ikke sikret bygning

Mink

Økonom om minkerstatning: Politikernes dårlige samvittighed kan have kostet statskassen dyrt

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Til forsiden

Til forsiden