Lastbil ramte skiltevogn og havnede i rabatten

Chaufføren i lastbilen er kørt med ambulance til sygehuset - han har mindre skader.

En lastbil lastet med frugt og grønt kørte fredag formiddag ind i en skiltevogn på motorvej E39 ved Nørresundby.

Lastbilen, der kørte i nordgående retning, fortsatte ud over nødsporet og ud i rabatten, hvor den væltede om på siden.

Uheld E39
Foto: Mick Knive Anderson

Skiltevognen var sat op i forbindelse med naturpleje, hvor en mand kørte og arbejdede i en rendegraver.

Manden i rendegraveren er uskadt, mens lastbilchaufføren ifølge TV2 Nords oplysninger er bragt til sygehuset med mindre skader.

Uheld E39
Foto: Mick Knive Anderson

Seneste nyt

fra Nordjylland