Lastbilchauffør blev kørt ned af knallertkører

En 55-årig mand blev søndag morgen kørt ned af en knallert, da han gik på en cykelsti på Nibevej i Aalborg.

Da alarmen gik kort før klokken 7 søndag morgen hos Nordjyllands Politi, lød meldingen, at en lastbil var kørt frontalt sammen med en personbil, heldigvis viste det sig at være knap så alvorligt. 

Det var ganske rigtigt tale om en lastbil, der var standset på Nibevej ud for nummer 3 ved Letvadsvej tæt på Aalborg Storcenter, men chaufføren havde heldigvis ikke påkørt nogen.

Til gengæld var han selv blevet påkørt.

Det var sket, da han havde standset lastbilen, og han gik rundt om bilen og ind på cykelstien.

For på cykelstien blev chaufføren, en 55-årig mand, ramt af en knallert ført af en 16-årig pige.

Manden er kørt til tjek på skadestuen for knubs.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland